Anmeldelse: House of cards sæson 4

 
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang / set på Netflix
 


Skuespiller:
Kevin Spacey som Francis (Frank) Underwood
Robin Wright som Claire Underwood
Michael Kelly som Doug Stamper
Mahershala Ali som Remy Danton
Derek Cecil som Seth Grayson
Molly Parker som Jackie Sharp
Jayne Atkinson som Catherine Durant
Elizabeth Marvel som Heather Dunbar
Sebastian Arcelus som Lucas Goodwin
Gerald McRaney som Raymond Tusk
Paul Sparks som Thomas Yates
Boris McGiver som Tom Hammerschmidt
 
Beskrivelse: 
Francis (Frank) Underwood har været præsident i fire år og nu står primær valgene for døren. Han har egentlig haft en svær tid som præsident og ikke fået udrettet det helt store. Hans kone Claire har forladt ham, men det er kun de aller nærmeste der er klar over dette. Claire vil nu gøre alt for at hun selv kommer mere til magten, men dette vil Frank ikke give plads til. Nu kæmpes de indbyrdes mod hinanden og det er alt andet end en køn kamp. Der går dog ikke lang tid før at Frank får andet at kæmpe imod end Claire. Hans indre dæmoner kommer efter ham og det er hans hårdeste kamp nogensinde han står overfor.
 
House Of Cards Sæson 4 Netflix anmeldelsen
 
 
Anmeldelse
Efter en til tider kedelig sæson 3, da er der heldigvis kommet mere gang i sæson 4. Nu er Claire og Frank ikke længere det giftige makkerpar de hidtil har været. De er hårdkogte modstandere, og det skal vise sig at være en farlig leg for Frank. Claire er så utrolig giftig, hård og kynisk at det er en virkelig fornøjelse at se hende gå til angreb på Frank. Han har jo fortjent at få lidt klø, sådan som han har arbejdet sig op til præsident posten. Han har løjet, brugt magtmisbrug og sågar slået folk ihjel for at komme dertil hvor han er nu. Dem der har fulgt serien fra starten, de ved også at Claire og Francis kan være rygende uvenner, men alligevel kan de ikke undvære hinanden, sådan går det heldigvis også i denne sæson trods deres uenigheder. Det er topklasses underholdning vi får i House Of Cards.

Serien lægger sig jo godt op af det virkelige Amerika, de kører også primær valgene i disse tider. Men håber ikke de bruger de samme midler til at vinde som Frank og Claire gør her. Tilbage til Claire der spilles af Robin Wright, hun har heldigvis fået mere spilletid her i sæson 4. Hun er simpelthen seriens stjerne, hun vil ligeså meget fremad som hendes mand Frank vil. Hun er en is dronning der er kold og kynisk og kun vil hendes eget bedste. Kevin Spacey spiller stadig glimrende og han plejer jo at tale direkte til os publikum gennem skærmen og det virker så godt. Det er der så droslet en del ned på i de første episoder, men heldigvis kommer han efter det lidt over halvvejs i sæsonen. Det er dog ikke nær så skarpt og dybdegående, som han gjorde det i de forrige sæsoner og det er en skam.
 
House Of Cards Sæson 4 Netflix anmeldelsen

Der er et hav af kendte og gode skuespillere med og det er bare med til at trække serien op på et højt niveau. Danske Lars Mikkelsen er med som Ruslands præsident og selvom han kun er med i få episoder, så spiller han fantastisk godt i denne rolle. Svenske Charles Joel Nordström som går under navnet Joel Kinnaman, er også med og stiller op som præsident kandidat, og han leverer også en intens rolle i serien. Men det er Robin Wright og Kevin Spacey der holder serien oppe på kogepunktet.

Serien kan til tider godt være en del forvirrende, da der sker utrolig meget på en sæson. Både politisk, privat og så al den korruption der bliver begået, så man skal virkelig holde tungen lige i munden, for at kunne holde styr over det hele. Alt det der er sket i de tidligere sæsoner er ofte glemt, og når så der dukker gamle skuespillere op så skal hjernen lige på overarbejde for at huske hvem personen egentlig var. Noget der er rart er at Netflix har valgt at lægge alle episoder op på en gang. På denne måde så er det op til en selv hvor hurtigt man vil se sæsonen, og man risikerer ikke at glemme så meget som hvis den skulle ses over 13 uger.

Selve serien er utrolig flot lavet, med smukke omgivelser både i natur, byen og ikke mindst inde i det Hvide Hus. Ingen tvivl om dem med 4K skærme virkelig kan nyde serien ekstra meget. Det er rigtig godt at Netflix gør så meget ud af det materiale de lægger op. Skriver normalt ikke om billede og lyden på streaming tjenesterne men her fortjener billedet at blive nævnt. Alt i alt en spændende sæson 4 med nogle overraskelser undervejs, og glæder mig allerede til at se hvad sæson 5 har at byde på.

 
Anmeldelse skrevet marts 2016.