Anmeldelse: Justified sæson 2

 
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang

Skuespiller:
Timothy Olyphant som Raylan Givens
Nick Searcy som Art Mullan
Joelle Carter som Ava Crowder
Jacob Pitts som Tim Gutterson
Erica Tazel som Rachel Brooks
Walton Goggins som Boyd Crowder
Natalie Zea som Winona Hawkins
David Meunier som Johnny Crowder
Raymond J. Barry som Arlo Givens
Jere Burns som Wynn Duffy
Jeremy Davies som Dickie Benneth

Instruktør:
Jon Avnet
Peter Werner
Michael Dinner
Michael Watkins
Adam Arkin
Tony Goldwyn
Bill Johnson
Don Kurt
 
Beskrivelse: 
Boyds far er blevet skudt og nu er Raylan, Boyd og Ava under kraftig beskydning, men Raylans skyde færdigheder redder dem alle 3. Raylan og Eva er gået fra hinanden da Raylan er begyndt at se hans eks Winona igen. Hun er gået fra hendes mand da han snød hende. Det hele er et stort rod for Winona da både Raylan og hendes seneste eksmand vil have hende tilbage. Eva er sur på Raylan fordi han slog op med hende så nu har hun sagt ja til at lade Boyd bo hos hende hvis han holder sig på den rigtige side af loven, men det er svært for en der altid har været kriminel.

Boyd påstår så overfor alle at han er blevet omvendt og aldrig mere vender tilbage til kriminaliteten. Han arbejder i minen hvor han startede som helt ung sammen med Raylan. Han bliver hurtigt opsøgt af nogle nye kollegaer der vil have ham med til at røve pengene som minen tjener hjem. Han ved at hvis han siger ja så bliver han smidt på gaden af Eva og Raylan smider ham i fængsel, og siger han nej så vil de 3 nye kollegaer højst sandsynlig slå ham ihjel fordi han ved for meget.

Politiet i Miami vil have Raylan tilbage efter de selv sendte ham til Kentuchy. Men så er spørgsmålet om Raylan nu er blevet så glad for at arbejde i den lille by at han vil blive eller om storbyen trækker ham tilbage. Hvis han tager tilbage til Miami slipper han også for problemerne med hans kriminelle far og hans kriminelle ven Boyd og såmænd også med hans kærlighedsliv som han til tider er ret træt af. Men det må vente for der er nok at se til i Kentuchy og med Mags Bennett der dyrker hamp i baghaven sammen med hendes totalt umulige drenge der selv laver ulovlige handler og røverier der får slået folk ihjel så har Raylan og hans kollegaer rigeligt at se til i den støvede lille by.

 
Justified 2 Netflix anmeldelse
 
Anmeldelse:
Det er utroligt hvor meget der er at se til i den meget fattige og forholdsvis lille by Kentuchy. Men der sker noget hele tiden og U.S. Marshall Raylan Givens og hans hold får ikke et ben til jorden da der hele tiden er gang i ulovlighederne, og det er jo godt for os seere. Raylan er en utrolig afslappet mand med cowboyhat og spidse støvler og med en utrolig hurtig aftrækker hånd som de færreste tør udfordre. Der er respekt alle steder hvor han kommer og det er kun et fjols der tør udfordre ham.

Heldigvis er der ikke alle der kender Raylan og det giver nogle rigtig gode afsnit hvor spændingen er høj, og det er da også i næsten hvert et afsnit at et par stykker mister livet.
Hans gamle barndomsven Boyd påstår at han er blevet en lovlydig borger, men han er da stadig med på sjov hvis han kan komme til det. Boyd og Raylan har et forhold til hinanden hvor de er venner men stadig stoler de ikke på hinanden og det giver nogle spændende scener ind i mellem.

Justified er en fed serie der kører i et meget afslappet tempo, men alligevel fanger den da det er en god hoved historie som vare fra start til slut. Man får et godt forhold til de enkelte personer også til skurkene i serien. Især skurkene er meget fattige og for at holde skindet på næsen så bliver de nødt til at lave kriminalitet. Det er Raylan og hans kollegaer selvfølgelig klar over, men det er ikke sådan at de får dem fanget med det samme og det gør at Justified er spændende at følge med i.



Anmeldelse skrevet 8 februar 2014.