-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Miss Peregrines Home for Peculiar Children UHD 4K blu-ray anmeldelse
Miss Peregrines Home for Peculiar Children UHD 4K blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 7 minutter
Lyd: Dolby Atmos Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K - 2.40:1 Blu-ray udgivelsesdato: 16. februar 2017 Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray.
Genre: Fantasy Biograf premiere: 29. september 2016.
Instruktør: Tim Burton Manuskript: Ransom Riggs og Jane Goldman
Producere: bl.a. Peter Chernin, Derek Frey og Jenno Topping
Fotograf: Bruno Delbonnels
Klip: Chris Lebenzon
Musik: Michael Higham og Matthew Margeson Asa Butterfield som Jake
Eva Green som Miss Peregrine Samuel L. Jackson som Barron Chris O’Dowd som Frank Judi Dench som Miss Avocet Beskrivelse: Tim Burton har i mange år været synonym med meget originale, farverige og anderledes produktioner i Hollywood. Alt fra en klassisk Batman til en mand med sakse som fingre har Burton fortryllet os med sine visionære idéer. Nu har han kastet sig ud i endnu et fantasy-projekt og vi har kigget nærmere på den. Filmen følger den unge Jake (Asa Butterfield), som ikke helt passer ind i sine omgivelser. Han er meget genert og har ikke rigtig nogen venner. Hans eneste rigtige ven er hans farfar, men forholdet bliver sat på spidsen, da farfaren jagtes af mystiske mennesker med hvide øjne. Inden længe bliver Jake kastet ud på en verdensrejse gennem tid, hvor han støder på den mystiske Miss Peregrine, som styrer et børnehjem for børn med særlige evner – inden længe finder han ud af, hvad der er hans lod i livet.
Der går ikke mange minutter, før man er klar over, at man ser en Burton-film. Der er stor fokus på det scenografiske og den skæve hovedkarakter, som aldrig rigtig passer ind i samfundet. Generelt er hele filmen orienteret mod individer, som er udenfor, hvilket Burton elsker at beskæftige sig med. Det giver et ret interessant persongalleri, hvor man får alskens figurer, der nærmest er taget ud fra et helt gammeldags cirkus eller ’freak show’. Burton sørger for, at vi lærer børnenes evner at kende i det helt perfekte tempo, men desværre får vi ikke ret meget tid til at lære personernes personlighed at kende.
Filmen er spækket med storslåede effekter og visuelt imponerende universer, hvor Burtons kærlighed til stop-motion-figurer skinner i gennem til den virkelige verden. Burton er den helt rette til at filmatisere Ransom Riggs roman omkring Miss Peregrine, da han har den helt rigtige, visionære tankegang. Dog må man erkende, at Burton ikke helt har styr på historien og måske lægger fokusset for meget på den æstetiske oplevelse. Der er ret mange plothuller eller småirriterende elementer i narrativet, hvor man ærgrer sig over, at filmen ikke lige tager sig sin tid til at fortælle detaljerne ordentligt. Konceptet fra romanen har faktisk ret så stort potentiale, at man måske skulle have overvejet at introducere en franchise frem for blot én film. Burton får sikkert også grønt lys til efterfølgere, men det ville have været meget mere dybt og interessant, hvis man havde udfoldet flere aspekter af historien. Det kunne man passende fordele udover en lille trilogi, da denne film desværre virker en smule kompakt og løssluppent. Samlet set er Miss Peregrines Home for Peculiar Children en underholdende lille størrelse, som dog har et langt større potentiale i historien, end film viser. Den er visuelt smuk og bjergtagende, men handlingen lider et knæk, idét den ofte springer let og elegant henover spændende fokuspunkter. Den kunne være finpudset noget bedre, men såfremt en efterfølger kommer, kunne man håbe, at flere aspekter blev vendt igen og at handlingen giver sig god tid til detaljerne. Billedet som nævnt tidligere det største trækplaster i filmen. Filmen er visuelt imponerende, storslået i sine klipninger og kompositioner og så er CGI-effekterne ganske troværdige og gennemarbejdede. Filmen er et overflødighedshorn af flotte landskaber og fantasifulde krydsninger med virkeligheden, hvilket gør filmen til en fantastisk Burton-film på billedfronten. Samlet set er der intet negativt at sige om billedsiden. Lydsiden er spækket med masser af blandet musik, som også er en kendetegn ved Burtons finurlige universer. Selve underlægningsmusikken er meget stemningsbetonet og fantasifuldt, hvilket passer ret godt sammen med handlingens mærkværdige statur. Lyden er klippet eminent sammen og alle de forskellige toner er veljusteret i forhold til, hvordan filmen eskalerer i tempo og handling. Samlet set en meget positiv lydside.
Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser |