-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
The Scorpion King UHD 4K blu-ray anmeldelse
The Scorpion King UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 31 minutter
Lyd: DTS :X Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Aspect Ration: 4K - 2.35:1
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 6. juni 2022 Distributør: SF Studios / Universal
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray
Genre: Action, eventyr Biograf premiere: 25. april 2002
Instruktør: Chuck Russell
Manuskript: Stephen Sommers, William Osborne, David Hayter
Producere: bl.a. Vince McMahon, Sean Daniel, James Jacks Fotograf: John R. Leonetti
Klip: Greg Parsons, Michael Tronick
Musik: John Debney
Dwayne Johnson som Mathayus
Steven Brand som Memnon Michael Clarke Duncan som Balthazar Kelly Hu som The Sorceress Bernard Hill som Philos Beskrivelse:
3000 år før vor tidsregning, Gomorrah. En ond hersker vil jage nomadefolkene ud af ørkenen. De tilbageværende stammer slår sig sammen og hyrer en lejemorderen Mathayus til at myrde den troldmand, hvis syner deres fjende forlader sig på. Efter at have sneget sig ind i fjendens lejr opdager Mathayus, at troldmanden er en smuk kvinde. I stedet for at myrde hende tager han hende med langt ud i ørkenen. Her afventer han herskerens soldater og forbereder sig på den endelige konfrontation. Dwayne "The Rock" Johnson fik sin skuespillerdebut i denne halsbrækkende og oven ud åndssvage, men om ikke andet ret underholdende sværd og sandalfilm, der handler om The Scorpion King, som man første gang stiftede bekendskab med i The Mummy filmene. Så hvis man af en eller anden gådefuld årsag kunne tænke sig at vide hvad der gik forud for disse film, er The Scorpion King på et eller andet plan et must-see. For alle os andre, er det bare ren og skær ørken action med en olieret Johnsen som skorpion konge.
Plottet, som hvis ikke engang behøver at blive nævnt, bliver fluks kylet ud af vinduet og i stedet bliver der gjort mere end rigelig plads til The Rock, der hellere end gerne slår et par kolbøtter og vejrmøller, skyder lidt med bue og pil, kaster med knive og svinger lidt med sit enorme sværd! Stedet alt dette for lov til at løbe af stablen er naturligvis ude i ørkenen, tilbage i oldtiden. Bragende og vildt actioneventyr, med tryk på action. Handlingen er tynd, påfundene ikke videre fantasifulde og i de passager hvor der intet sker, virker den en smule kedelig, men heldigvis slås de stort set hele filmen igennem i denne utroværdige, men heftige sag. Teknisk er det godt lavet og det hænger fint sammen i denne herlige drengerøvsfilm, som jeg morede mig pragtfuldt over. Instruktøren Chuck Russel har før lavet den effektive Eraser og den morsomme The Mask. Filmen har fået endog meget drøje hug af filmkritikerne som værende det værste lort, men måske skulle man blot tage det for hvad det er, det er jo ikke en film man ser for at blive klogere, eller hvor man forventer dybe filosofiske tanker. Den leverer solid underholdning på den store sværdklinge, med alt hvad eventyrgenren kan opbyde af eneøjede krigere, haremspiger, klapperslanger. Her er intet fortænkt eller noget forsøg på at gå nye veje, og hvis man kan acceptere det uden at slå sit kritiske analyseapparat til ja, så er Scorpion King mindst lige så underholdende som de to første The Mummy film. Filmen bliver leveret i et 2.35:1 4K transfer, som er flot behandlet på denne udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og forstærket i de fleste scener for virkelig at fremhæve alt hvad både The Rock og omgivelserne har at tilbyde. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydelig ses både skægstubbe og ar, og de mange små detaljer på robotterne fremstår også klart og tydeligt. I det hele taget en rigtig flot billedside hvor selvfølgelig især UHD formatets HDR bidrager til førnævnte detalje så man virkelig føler man får valuta for pengene og visuelt er klart en forbedring i forhold til de tidligere blu-ray udgivelser.
The Scorpion King kommer med et lækkert DTS:X lydspor der sætter pris på samtlige højtalere du skulle have sat til dit system. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig. Der er meget action i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden udover den tiltænkte selv ved en høj lydstyrke som jeg bestemt vil anbefale til denne film.
Tak til SF Studios / Universal Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser |