-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
X-Men: Apocalypse UHD blu-ray anmeldelse
X-Men: Apocalypse UHD blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 24 minutter
Lyd: Dolby Atmos Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K - 2.40:1 Blu-ray udgivelsesdato: 20. oktober 2016 Distributør: FOX-Paramount Antal disk: 2 = UHD blu-ray + Blu-ray.
Genre: Sci-fi, Action Biograf premiere: 19. maj 2016. Instruktør: Bryan Singer Manuskript: Bl.a. Bryan Singer, Simon Kinberg & Dan Harris.
Producere: bl.a. Blondel Aidoo, Todd Hallowell & Stan Lee.
Fotograf: Newton Thomas Sigel Klip: Michael Louis Hill
Musik: John Ottman James McAvoy som Charles Xavier
Michael Fassbender som Magneto Jennifer Lawrence som Raven Oscar Isaac som En Sabah Nur Evan Peters som Quicksilver Beskrivelse: Når en filmfranchise normalt er nået op på hele otte film (ni, hvis man tæller Deadpool med), så plejer niveauet ikke at være i den høje ende. Her skiller X-Men sig dog ud fra mængden, da der kom nyt blod og energi ind i franchisen tilbage i 2011, hvor en prequel-trilogi launchede et helt nyt kapitel. Jeg har kigget på den tredje film i prequel-rækken, Apocalypse. Handlingen tager os helt tilbage til tiden, hvor pyramiderne blev bygget. Her blev en mytisk mutant ved navn En Sabah Nur (Oscar Isaac) skabt og forbedret ved at stjæle kræfter fra andre mutanter. Efter mange år i uønsket dvale vågner han op i det moderne samfund, hvor X-Men-gruppen for alvor kommer op imod en af deres største fjender til dato.
Days of Future Past, den tidligere film i rækken, kom som en kæmpe overraskelse, da den formåede at forene de to universer fra de originale film og de nyere film. Derfor havde Apocalypse store sko at udfylde, og mange blev måske lidt skuffede over det voluminøse univers med lidt mindre fokus på snedige handlingstwists. Jeg synes personligt selv, at stilen og filmen fortsætter succesen i stor stil, da jeg var underholdt fra start til slut.
Jeg er selv en kæmpe X-Men-fan, og jeg satte stor pris på det voldsomme energiniveau og den store kollaboration af mutantkrigere. Det fungerede eminent, og gav endelig lidt mere kaos og sprudlende energi til universet. Vi har brugt de seneste par film på at bygge nogle solide karakterer op, og derfor var det også tiltrængt med lidt overvældende action. Oscar Isaac er fænomenal som En Sabah Nur, og fremstår hele vejen i gennem som en af de mest skræmmende og magtfulde modstandere til gruppen nogensinde. Days of Future Past sluttede med en ’slettelse’ af den originale tidslinje, hvilket giver lidt mere frie tøjler til at videreudvikle på konceptet. Det giver også frirum til at introducere nogle nye skuespillere til klassiske roller, hvilket giver et frisk pust til franchisen – for eksempel Sophie Turner som Jean Grey og en ny udgave af Hugh Jackmans Wolverine, som lægger sig tæt op af en kendt tegneseriehistorie. Det giver en fantastisk dynamik i historien, og sørger for at underholde både filmfans og tegneseriefans. Samlet set er X-Men: Apocalypse en underholdende fortsættelse i universet, som bringer nogle nye ansigter i spil uden at miste sin charme, originalitet og opfindsomhed. Jeg er personligt kæmpefan af denne, da man både får bygget nye historier på skelettet og udvidet perspektiverne, samtidig med at der er kul under kedlerne til hæsblæsende action. Dette er den første X-men-film, som jeg har set i UHD, og det er som forventet en overvældende fornøjelse. De farverige detaljer, mutantvariationerne og de hektiske dueller mellem de gode og de onde kommer for alvor til sin ret. Knivskarp detaljering, større dybde i billedet og ikke mindst en væsentlig forbedret i det realistiske udtryk, som en ellers urealistisk film forsøger at overbevise seeren om. Uden tvivl topkarakter. Lydmæssigt er filmen noget nær perfekt. Der er så mange fantastiske lydsekvenser og underlægningsmusik til perfektion, som skaber den helt perfekte stemning i filmen. Der er sat stor fokus på at få de høje toner til at virke overvældende, og dialogerne er justeret til perfektion. Der er ingen unødvendig støj eller mismatch mellem diskant og bas, men derimod en lydside, som leverer en lydoplevelse udover det sædvanlige.
Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser |