Mads og Mikkel blu-ray anmeldelse
|
Mads og Mikkel blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen  Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 22 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1 English Dolby Digital 5.1: Dansk, svensk, norsk, finsk / russisk Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk, russisk Aspect Ration: 1.78:1 High Definition 1080/24p Blu-ray udgivelsesdato: 27. marts 2014 Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S. Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Animation Crew: Instruktør: Ted Berman, Richard Rich, Art Stevens Manuskript: bl.a. Larry Clemmons, Ted Berman, David Michener Producere: Ron Miller ... executive producer Wolfgang Reitherman ... co-producer
Art Stevens ... co-producer Klip: James Koford & James Melton
Musik: Buddy Baker Skuespiller som ligger stemmer til den Engelske udgave:
Mickey Rooney som Tod (voice)
Kurt Russell som Copper (voice) Pearl Bailey som Big Mama (voice) Jack Albertson som Amos Slade (voice) Sandy Duncan som Vixey (voice) Jeanette Nolan som Widow Tweed (voice) Pat Buttram som Chief (voice) Beskrivelse: Den unge ræv Mikkel bliver forældreløs, da hans mor bliver dræbt under en jagt. Han bliver adopteret af den venlige Tante Tille, der introducerer den søde ræveunge til naboens hundehvalp Mads, der bliver starten på et spirende venskab. Men kan de to unge dyr bevare venskabet, når naturen sætter ind som tiden går? Kan en trænet jagthund og en voksen ræv leve side om side med hinanden?
 @Disney
 Kan umage venskaber bestå? Er dyret eller menneskets natur større end deres/vore hjerter? Det er tunge spørgsmål, som familien bliver sat over for i denne Disney klassiker fra 1981. Filmen var dengang den dyreste Disney tegnefilm nogensinde, men klarede sig fantastisk til trods for sit lidt slidte tema, der allerede dengang havde været set mange gange før. Det lå ligesom i tiden, at Disney skulle komme med en økovenlig hippieagtig film, der til trods for, at den var halvandet årti for sent ude, har hjertet på rette sted i en slags blanding af Bambi og West Side Story. Her er sødsuppe alle pengene, men fortalt på en måde, hvor man tilgiver filmen det hvinende plot – der ultimativt ender i en showdown, som er fuldkommen uundgåelig fra første færd. Tegningerne er enkle (for Disney), men det spiller ingen rolle, for det visuelle er absolut ikke fokuspunkt for en fortælling om venskab, kærlighed og loyalitet på trods af racer. Man kan sagtens analysere de subtile beskeder, der er strøet til højre og venstre, for at opdrage en smule på børnene – der velsagtens allerede tilhører første kuld af hippiegenerationens arvefølge. Det undlader jeg dog, da mange af de ellers kloge formaninger er husket og glemt igen af efterfølgende generationer, der velsagtens kan nikke genkendende til temaet, men formodentlig står af på metoden. Moralen er nemlig tyk og skåret ud i pap, som havde det været en DR produktion fra halvfjerdserne. Det lægger låg på begejstringen – og fjerner absolut interessen fra mange af nutidens børn, der sikkert vil finde historien for simpel og for barnlig, da filmen oftest taler ned til sin målgruppe i udpræget grad. Mine egne to unger nød filmen, men i passagerne hvor tingene blev en tand for moraliserende, tabte de alligevel interessen en smule. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at Mads og Mikkel primært henvender sig til dem, der har filmen solidt placeret i deres barndom. For mig var det en god oplevelse, der dog virker en tand for gammeldags i fortælleform og gentagen insisteren i morale og god opførsel.
 @Disney
 Filmen står fint og skarpt. Farverne er i enkelte scener lidt overskruet, hvilket giver et lidt mudret helhedsindtryk. Kontrasten svinger en del, hvilket giver et underligt gråt sortniveau, der er meget langt fra, hvad man måtte forvente af en udgivelse fra 2014. Filmen er tegnet i hånden og man har gudskelov bevaret en del af det originale filmgryn, hvilket giver et lille plus til en visuelt lidt slap transfer til 1080p Jeg undlader (igen) at brokke mig over den manglende DTS-HD lyd på dansk, men konstaterer at lyden er mikset fint for genren, men under middel for nutidig standard. Det meste af lyden foregår i fronterne, hvilket til tider giver et gråt lydbillede, hvor effekter, musik og tale alt sammen foregår over hinanden. Jeg tvivler på, at man har haft meget at arbejde med i forhold til det originale lydspor, hvilket nok er en del af årsagen til det lidt kedelige lydbillede.Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S. |