Under the Dome Sæson 1 blu-ray anmeldelse

 
Under the Dome Sæson 1 blu-ray anmeldelse

Under the Dome Sæson 1 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Under the Dome Sæson 1 blu-ray anmeldelse  




















Zone A-B-C = kodefri (DK udgave
Spilletid: 540 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1.78: High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 10. april 2014
Distributør: 
FOX-Paramount
Antal disk: 4  = Blu-ray

Genre: Thriller

Instruktør: bla. Brian K. Vaughan, Jack Bender, Kari Skogland
Manuskript: bl.a. Stephen King, Brian K. Vaughan, Adam Stein
Producere: bl.a. Neal Baer, Jack Bender, Justin Falvey
Fotograf: Cort Fey
Klip: bl.a. Timothy A. Good, Donn Aron 
Musik: W.G. Snuffy Walden

Skuespiller:
Mike Vogel som Dale 'Barbie' Barbara
Natalie Martinez som Sheriff Linda Esquivel
Alexander Koch som Junior Rennie
Colin Ford som Joe McAlister
Mackenzie Lintz som Norrie Calvert-Hill
Rachelle Lefevre som Julia Shumway

Beskrivelse: 
Baseret på en bog af Stephen King kommer her serien Under the Dome, der handler om en lille by i USA, hvor et usynligt og meget mystisk kraftfelt har sænket sig over byen. Indbyggerne i byen er fanget, afskåret fra den øvrige civilisation - der er ingen vej hverken ind eller ud. Indbyggerne prøver at bevare kontrollen og finde ud af hvorfor denne 'kuppel' har omringet byen. Midt i denne umulige situation kommer indbyggerne til at lære hinanden bedre at kende end nogensinde før.
 
Under the Dome Sæson 1 blu-ray anmeldelse
 
Stephen King er velsagtens konge af den litterære gysergenre. Han har udgivet bunkevis af titler siden halvfjerdserne – og hver titel er siden de glade midtfirsere blevet ombejlet af forskellige film og tv selskaber, der med større og mindre succes har omkonverteret det skrevne ord til levende billeder. Generelt har jeg altid haft et problem med de tv-serier, der har været baseret på Kings romaner. Dels fordi produktionsomkostninger for hovedparten af serierne tydeligvis har været ganske begrænset – men så sandelig også fordi de mange blodige og voldelige kapitler i bøgerne, har været svære at overføre til et tv-medie, der indtil det sidste årti har været ganske sobert og mondænt. I de senere år, har de amerikanske kabelkanaler heldigvis rykket grænserne for, hvad der er muligt i en tv-serie – og hvad man kan tillade sig at vise for publikum i de små stuer. Mediet er pludselig blevet en interessant legeplads for uhygge, gys og splat, hvilket jo er en oplagt platform for en Stephen King roman – altså lige på nær Under the Dome.

For denne bog er nemlig en af de nyere Stephen King bøger, der trækker langt mere på dramaet mellem mennesker – end det egentlige gys, gru og splat. Det er der såmænd intet galt med, men den type drama er set før i langt bedre udførte serier. Eksempelvis er dramaet mellem mennesker i Walking Dead langt mere dramatisk i sin form end i Under the Dome, der bevæger sig i et noget mindre hæsblæsende tempo. Introduktionen til de enkelte karakterer sidder lige i skabet. Vanen tro – er Kings historier spækket med massevis af forskellige skæbner, der alle som en har en form for hemmelighed, som de ikke vil have afdækket under kuplens klaustrofobiske forhold. Det er smukt stykket sammen, for hver karakter folder sig ud i forskellige tempi , hvilket giver et enormt godt flow gennem hele sæsonen.

Der er 13 afsnit i denne første sæson, der denne sommer bliver fulgt op af en sæson to, der ruller over de amerikanske tv-skærme i juli. Det er et passende antal afsnit til en historie, der generelt følger et format, der går på fire intro-afsnit, fem bløde afsnit og fire afsluttende afsnit med en del mere fart i handling og historie. I USA bliver serien som sagt vist over sommeren, hvor man gerne lancerer serier i den lidt mere blodfattige afdeling rent kvalitetsmæssigt. Det passer den også glimrende til, for der er uanset det glimrende romanforlæg en hel del plothuller, der ikke giver mening – og som ikke umiddelbart bliver forklaret overhovedet. Det trækker selvfølgelig i den forkerte retning på en serie, der ellers er langt over, hvad man måtte forvent for en sommer-serier baseret på en af Kings lidt mere afslappede romaner.
 
Under the Dome Sæson 1 blu-ray anmeldelse

Serien er velproduceret med et klart og farverigt billede fra første færd. Man præsenteres for et fint farvespektrum med klare farver, der bryder fint med de lidt mørkere scener, som generelt gør sig godt. Enkelte scener i mørke er dog en smule flade i farverne, som man tydeligvis har taget toppen af for at skabe en bedre illusion af mørke. 

Vi bliver præsenteret for et 5.1 lydspor, der gør sig overraskende godt. De mange effekter i serien bliver leveret med tilpas punch i alle højtalere – og der er gjort lidt af mange finurlige lyde i baghøjtalerne under nogle af de mere nervepirrende scener. Dialogen er klar, tydelig og sidder lige midt i centeren, hvilket bevirker at serien sagtens kan ses med lav volumen. 

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet maj 2014.

Tilbage til
Blu-ray Serie anmeldelser