-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
The Wolf of Wall Street blu-ray anmeldelse
The Wolf of Wall Street blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 3 timer Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Spansk, Tysk, Blu-ray udgivelsesdato: 30 maj 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray Genre: Drama Crew: Instruktør: Martin Scorsese Manuskript: Terence Winter Producere: Bla. Riza Aziz, Richard Baratta, Marianne Bower, Leonardo DiCaprio Fotograf: Rodrigo Prieto
Klip: Thelma SchoonmakerSkuespiller: Leonardo DiCaprio som Jordan Belfort
Jonah Hill som Donnie Azoff Margot Robbie som Naomi Lapaglia Matthew McConaughey som Mark Hanna Kyle Chandler som Agent Patrick Denham Rob Reiner som Max Belfort Beskrivelse:
Martin Scorsese instruerer denne sandfærdige skildring af New York-børsmægleren Jordan Belfort. Fra den amerikanske drøm til selskabsstor pengegriskhed bevæger Belfort sig fra småaktier og retskaffenhed til børslanceringer og et liv i korruption i de sene 80´ere - hvilket giver ham titlen "The Wolf Of Wall Street". Penge, magt, kvinder stoffer; fristelserne var til at tage og føle på, og truslen fra myndighederne var irrelevant. For Jordan og hans ulveflok var mere aldrig nok
Hvis du elsker dramaer fra firserne, så må du nødvendigvis også elske Oliver Stone filmen Wall Street. Historien om den rige Gordon Gekko, der knuste alt og alle på sin vej, for at skrabe endnu flere millioner ind på bankkontoen. Dengang hvor grådighed var en dyd blandt finansfolk, der bare ikke kunne få nok af, at plyndre småsparere, der drømte om en pension med millioner, vilde ferier og motorbåde, men som endte med at få deres drømme knust med slunkne bankbøger. Scorsese samler bolden op fra Oliver Stones klassiker med en historie om, hvor nemt det var at bliver milliardær, hvis man ikke ejede moral og etik på Wall Street i de glade firsere.
The Wolf of Wall Street er historien om hvordan mennesket stræber efter bjerget højeste tinde – og om hvordan samme menneske bliver magelig, doven og alt for selvsikker, når turen går ned fra selvsamme bjerg. Filmen er en nådesløs beretning om moderne landevejsrøvere, der drak, horede og plyndrede sig gennem en intetanende befolkning, hvis eneste håb var et finanssystem, der i bund og grund var råddent hele vejen igennem. Et system hvor man ikke blev stoppet for at snyde de fattige, men for at omgås regler, der snød de rige. Heldigvis er Martin Scorsese en rigtig dygtig instruktør, der ved hvordan man skal sælge et budskab, hvis det ikke skal være med løftede pegefingre og fy-fy stemmer i skingre toner. Wolf of Wall Street er nemlig en super underholdende film, hvor grinet kæmper med forargelsen over disse nyrige milliardærers tåbelige opførsel og manglende respekt for alt og alle. Historien er super godt skruet sammen og der bliver sikkert manøvreret gennem finansverdenens mange kringelkroge – uden at man sætter sit publikum af med sortsnak for dem, der ikke skulle have indsigt i den verden. Filmen har et cast fyldt med dygtige skuespillere, der fungerer fint uden at stjæle skærmen fra hinanden. Stjernen over dem alle er dog Leonardo DiCaprio, der velsagtens snart har overbevist de mest stædige kynikere om, at han rent faktisk er en klasseskuespiller, der kan magte alle typer af roller. Det er derfor også helt fortjent, at han og filmen blev nomineret til alverdens priser i det forgangne år – men desværre var oppe mod et felt, der bare havde mere appeal til den type publikum. Så hvis du elskede Gordon Gekko, Wall Street og Oliver Stone – så er der ingen vej udenom. Du må en tur tilbage i finansverdenen, for Jordan Belfort har mindst lige så meget at byde på tre årtier senere Vi er tilbage i firserne og det kan ses. Vi bliver udsat for en varm palet af farver, der giver en slags tilbage til Miami Vice følelse, der styrker filmens flotte visuelle udtryk endnu mere. Den intense film bliver understøttet af store detaljegrader igennem hele filmen, der kombineret med de smukke farver giver et yderst seværdigt billede, der udover filmen selv er en smuk oplevelse og gengivelse af firsernes USA.
Vi bliver forkælet med lyd i samme klasse som billedet. Et 5.1 DTS-HD Master lydspor, der indeholder bunkevis af sange fra firserne, der alle springer ud af højtalerne i fuld flor. Dialogen er skarp og tydelig, hvilket er alfa-omega for en så dialogspækket film som denne. I de få actionsekvenser som filmen indeholder er dynamikken vild og der er masser af smæk på effekterne, der både har en bund og skarphed, der kan måle sig med selv de vildeste actionfilm.
Anmeldelse skrevet den 31 maj 2014. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment Tilbage til blu-ray anmeldelser |