-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Twin Peaks Collection blu-ray anmeldelse
Twin Peaks Collection blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen Zone B (DK udgave)
Spilletid: ca 27 timer
Lyd: DTS HD Master Audio 7.1 English Undertekster: Dansk, Engelsk
Aspect Ration: 1.34:1 High Definition 1080p Blu-ray udgivelsesdato: 29. juli 2014 Distributør: FOX-Paramount Genre: krimi/drama/mystery Instruktør: Bla. David Lynch, Mark Frost, Lesli Linka Glatter Manuskript: Bla. David Lynch, Mark Frost
Producere: bl.a. David Lynch, Mark Frost, Gregg Fienberg
Fotograf: Frank Byers, Ronald Víctor García
Klip: Bla. Jonathan P. Shaw, Paul Trejo, Toni Morgan
Musik: Angelo Badalamenti Kyle MacLachlan som Special Agent Dale Cooper
Michael Ontkean som Sheriff Harry S. Truman Mädchen Amick som Shelly Johnson Dana Ashbrook som Bobby Briggs Richard Beymer som Benjamin Horne Lara Flynn Boyle som Donna Hayward Sherilyn Fenn som Audrey Horne Warren Frost som Dr. Will Hayward Beskrivelse: Laura Palmer findes brutalt myrdet, og snart opdager FBI-agent Dale Cooper (Kyle MacLachlan) og sherif Harry S. Truman (Michael Ontkean), at ingen i byen Twin Peaks er uskyldige, og at ikke alt er, hvad det ser ud til. I slutningen af 1990 oplevede danskerne for første gang Twin Peaks. Snart efter var Laura Palmer på alles læber og folk i de små stuer sugede hvert eneste afsnit til sig. Vi ville alle vide. Hvem havde myrdet Laura Palmer? Det viste sig, at et spørgsmål, som man ellers fik naturligt besvaret i alle andre tv-serier, skulle blive et af de mest ubesvarede spørgsmål i tv-seriens historie. Det blev startskuddet for tv-serier, der var kreative, udspekulerede og dragende på en måde, som vi ellers kun kendte fra biografmørket.
David Lynch bevæger sig på den hårfine grænse mellem gal og genial – og Twin Peaks er ingen undtagelse. Her bliver hverdagsdramaet skruet op på fuld gas, sat på spidsen og overdrevent gengivet ned til mindste detalje i en slags krimi, hvor sandheden er skjult i de detaljer, som vi ikke får forklaret, men som vi oplever over tiden, vi opholder hos i selskab med Agent Cooper og alle de andre. Det første der ramte mig, da jeg fik sat første afsnit i gang, var gensynsglæden. Musikken, billederne af skovene og de grønne fonte i titelsekvensen sendte mig knap femogtyve år tilbage i tiden. Inden den første scene, havde jeg allerede et sug af spænding i maven, for sjældent har der været en tv-serie med så meget gensynsværdi som netop Twin Peaks. Skuespillet i serien er kun overgået af mystikken, dialogen og hele den summen af potentiel uhygge, der gemmer sig i stort set alle karakterer. Menneskets mørke sider bliver udstillet på en måde, der gør selv de mest utrolige scener sandsynlige, hvilket sugede mig ind i hele det fantastiske univers endnu engang. David Lynch og dennes sans for drama vælter ud af skærmen, som var det dampen fra en frisklavet kop kaffe. Man inhalerer, bliver høj og derefter forført af billederne, der fortæller en historie fyldt med menneskeligt drama, humor og en spænding, som kun ganske få serier har formået at genskabe. Den groteske afslutning på serien kommer bag på mig, uanset hvor mange gange jeg ser serien. Lynch lader historien kamme helt over i en masse uforklarlige sekvenser, der kan være svære at se sammenhængen med. Det hele falder unaturligt meget fra hinanden og følelsen af tomhed sniger sig ind under huden, når seriens sidste afsnit er afsluttet. Tømmermændene kan dog blive dulmet, da boksen udover piloten og de to sæsoner også indeholder spillefilmen om Laura Palmers Sidste Dage. Her kan man finde svar på mange af de resterende spørgsmål, som man måtte sidde med efter tv-serien, men det havde ikke været David Lynch, hvis den ikke også stillede nye spørgsmål. På den måde opnår man en underlig circle of life mellem serien og filmen, der skaber en fin symbiose, der binder de to sammen, selv om de begge egentlig sagtens kunne stå alene hver for sig. Hvis man var fan af Twin Peaks i halvfemserne, skylder man sig selv, at investere i dette festfyrværkeri af en Bluray boks. Det er fantastisk underholdning langt hen ad vejen, som muligvis har et sort og bizart klimaks, men alligevel gør serien til en af de mest interessante ting, som jeg nogensinde har set på tv. Twin Peaks er en serie med primært varme farver, hvilket bliver håndteret rigtig godt i denne flotte remaster, hvor der er skruet på alle de rigtige knapper. Der er brugt en hel del tid på remastering af disse 10 skiver, hvor kun enkelte skyggeeffekter er eneste tegn på lidt for meget skruen på digitaliseringsknappen. Man skal sætte sig ned, for at ikke blive blæst bagover af dette helt fantastiske DTS HD MA 7.1 spor, der er helt vildt imponerende for en tv-serie fra starten af halvfemserne. Her er masser af lyd i samtlige enheder og igen er der tale om en solid remaster, hvilket især gør sig gældende for dialogen, der uanset forholdene i filmen er solidt mixet til stor glæde for de fans, der gerne vil have det hele med.
Med ekstramateriale på langt mere end 11 timer og en liste for lang til at nævne her, er der ALT hvad hjertet kan begære af interviews, bag produktionen og slettede scener, der udover at være spredt udover samtlige disks, såmænd også kan prale af en hel disk med yderligere ekstramateriale. En fin afslutning på et overflødighedshorn af lækkerier, som denne Twin Peaks boks virkelig er.
Tak til FOX-Paramount / PR Nordic |