Fright Night blu-ray anmeldelse

Spilletid: 1 timer & 46 minutter 
Lyd: Dolby Digital 5,1 : Engelsk

Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk + 19 andre sprog

Chris Sarandon som Jerry Dandrige
William Ragsdale som Charley Brewster
Amanda Bearse som Amy Peterson
Roddy McDowall som Peter Vincent
Stephen Geoffreys som Evil Ed

Charley er den nørdede teenager, som lever et ubekymret liv i en stille forstad, sammen med sin overbeskyttende mor. Han er kejtet i skolen og hans bedste ven er klassens nørd, som kun Charley taler med. Charley er kæreste med Amy, som han ikke rigtigt magter at tage så lige seriøst, som hun tager ham. En aften får Charley nogle nye og meget sære naboer og fra da af er de tre teenagers liv forandret for altid.
 

 

Aftenens film førte mig og mine tanker med lynets hast tilbage til 80’ernes glade VHS-dage, popcorn og filmhygge hos skolekammeraterne. Det var en af de film som alle talte om og det var et must at få krydset Fright Night af på listen over seje film. Dengang blev jeg skræmt af Jerry og hans gustne tjener Billy, ligesom de fleste af kammeraterne. Vi var suget til skærmen, for at følge helten Charley i et forsøg på at redde kæresten Amy fra den charmerende vampyr Jerry. Den knap så modige tv-vært/vampyrdræber Peter Vincent blev opsøgt da det så sortest ud. Derfor var det ren nostalgi, da jeg satte filmen i gang, med et håb om at genopleve en af de fede stunder fra 80’erne.

Da jeg var kommet to tredjedel ind i filmen, måtte jeg konstatere at gensynsglæden ikke var helt på højde med den glæde, som jeg følte første gang jeg stiftede bekendtskab med Fright Night. Ungdomsdramaet og truslen fra vampyren Jerry, fik mit teenagehjerte til at banke hurtigere dengang, hvor jeg bedre kunne identificere mig med Charley. Nu oplevede jeg i stedet for et teenagedrama, tilsat lidt kærlighed, et par hugtænder og nogle få scener med lidt uhygge. Det er jeg blevet for gammel til og derfor følte jeg, at filmen til tider blev en smule langtrukken og kedelig.

Skuespillerne i filmen er troværdige i langt de fleste scener, med nogle få undtagelser. Jerrys skræmmende tjener Billy er en smule overdrevet spillet, når han ved allerførste møde med Charley vælger at skræmme knægten fra vid og sans, i stedet for stille og roligt bede drengen om at forlade privat område. Man formoder, at Jerry gerne vil undgå unødig opmærksomhed fra sine naboer, og den opførsel forstærker naturligvis Charleys nysgerrighed. Desuden var Charleys naive opførsel overfor Jerry i deres første møde ikke særlig troværdig, når man tager Charleys store interesse for Peter Vincents tv-show med monstre og vampyrer i betragtning.

Tom Hollands vampyrklassiker er fra en tid, hvor rigtig mange film var ”Straight to video”. Historien i Fright Night er faktisk ikke så dum og man fatter hurtigt sympati for Charley i hans kamp mod det onde, som er ved at få hans tilværelse til at smuldre. Ungdomsfilmen bliver langsomt forvandlet til en kamp om liv eller død og hvem der løber af med pigen. Filmen er i den grad nedtonet med hensyn til voldelige og blodige scener. Det hænger sammen med datidens stramme aldersbegrænsninger på biograffilm, hvor man blev nødt til at sende en ublodig og acceptabel udgave i biografen, for at ramme den unge målgruppe. Af samme årsag vil det være unfair at sammenligne Fright Night med nutidens bloddryppende vampyrfilm.

Fright Night er absolut en visuel flot film på Blu-ray mediet og ligner bestemt ikke en film fra 1985 i første øjekast. Koncentrere man sig om historien og skuespillet, og glemmer alt om nutidens hurtige tempo, så kan man roligt sætte denne 80’er klassiker på afspilleren og læne sig tilbage i sofaen.

 

Når man tager alderen på 29 år i betragtning, så er billedkvaliteten overraskende høj i denne udgave af Fright Night . Det er imponerende at se, hvor detaljeret og skarp filmen står gengivet, efter at være blevet overført til Blu-ray. Farverne er meget livagtige og behagelige at se på. Jeg lagde ikke mærke til nogle nævneværdige udfald i billedet undervejs og må indrømme, at jeg stadig sidder med et imponeret smil på læberne over detaljegraden og farverne i filmen.
 

Lyden i filmen, 5.1 Dolby Digital, tester slet ikke dit anlæg på samme måde, som de moderne film med komplekse dialoger blandet med bulder og brag. Når det er sagt, så skal det siges, at dialogerne er tydelige, om end til tider en smule lyse i klangen. Det er på intet tidspunkt svært at forstå skuespillernes dialoger, heller ikke når der danses til 80’er pop med masser af mennesker omkring. Det mangler en anelse dybde på grund af den svage bas og de lyse dialoger, men det må man forvente af en film fra 1985.

 

Anmeldelse skrevet oktober 2014.

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Tilbage til blu-ray anmeldelser