Stalingrad blu-ray anmeldelse

Spilletid: 2 timer & 11 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk, Tysk
Dolby digital 5,1: Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk. 

Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk + 7 andre sprog

Mariya Smolnikova som Katya
Yanina Studilina som Masha
Pyotr Fyodorov som Kapitan Gromov
Thomas Kretschmann som Kapitan Kan
Sergey Bondarchuk som Sergey Astakhov

Stalingrad 1942. Sovjetiske tropper planlægger et modangreb på den tyske side, der tog den højre bred af Volga. Angrebet mislykkedes. Kun spejdere under kaptajn Gromov formår at komme ud og få fodfæste i et af husene. De bliver beordret til at holde det for enhver pris. De mirakuløst overlevede sovjetiske soldater og husets sidste beboer, den 19 årige Katya, der ikke nåede at flygte i tide, kæmper mod tyske nazi-styrker, anført af Kaptajn Peter, der for alt i verden ikke må få kontrol over denne vigtige bygning.
 

 

Krigsfilm har alle dage været meget populære. Den klassiske krigsfilms generalieblad af store blockbusters går helt tilbage til 1931, hvor Intet Nyt Fra Vestfronten havde premiere. Siden har krigsfilmene stået i kø og med nye krige op gennem det 20. Århundrede, løb man aldrig tør for inspiration. Der var altid nye slag at fortælle om. Den moderne krigsfilm er dog noget anderledes end hovedparten af klassikerne. Den sætter individet endnu mere i fokus og menneskeliggør krigeren, der i hovedparten af de klassiske krigsfilm har været reduceret til en slags robot, der gjorde hvad han blev befalet – uden at stille spørgsmål. Den type film havde sin tid, men gudskelov er vi kommet videre. For krig for det moderne menneske, er ikke bare et spørgsmål om vindere og tabere. Den moderne krigsfilm portrætterer alle som tabere. Vi har set film om krigens ofre, psykisk syge soldater og familier der gik i opløsning, da en far, søn eller bror ikke vendte hjem fra fronten. Vi har endda fået meget følsomme film, der i virkeligheden var historier om menneskeskæbner, langt mere end egentlige krigsfilm. Sådan en film er Stalingrad og bravo for det.

Vi ser sjældent russiske film på blu-ray på vore breddegrader. Det er derfor forfriskende at se en anden type filmkunst udfolde sig i hjemmebiografen. Som meget andet østeuropæisk kunst, er Stalingrad nemlig en æstetisk filmoplevelse. Her står det smukke tekniske billede i stærk kontrast til de grusomheder, der rent faktisk foregår på skærmen. Her er de allersmukkeste menneskelige oplevelser pakket ind i voldelige slag, der hele tiden bygger på kontraster, forskelle og kommer hele vejen rundt om den menneskelige pris på krig.

Skuespillet er ekstremt virkeligt. Personerne er støbt ind i historien på en måde, hvor de til trods for stærke karikaturer, får lov at være virkelige mennesker, der hver især rummer følelser, der binder en lille og til tider skæv historie sammen på fornemst vis. Stalingrad formår at skabe en intensitet, der vibrerer helt ud i hjemmebiografen, hvor slaget mellem russere og tyskere i stedet bliver et slag mellem mennesker. Her er ingen overdreven russisk stolthed over anden verdenskrig. Man portrætterer volden som fællesnævner, og alle der retter våben mod et andet menneske er ikke længere en uskyldig tilskuer, men derimod direkte ansvarlig for krigens rædsler. Derfor fatter man også delvis sympati for den tyske Kaptajn, der også slås med sine personlige tab, sin stolthed og det altopslugende behov for hævn.

Kammeratskabet blandt de slidte, overmatchede og meget forskellige russiske soldater er konstant i fokus. Her kommer man, sine forskelligheder til trods, gennem tingene sammen – også selv om man dårligt kender hinanden. Russerne står sammen, for kun sammenholdet kan holde stand mod tyskerne, der havde langt flere, bedre og mere præcise våben end de noget mere simple russiske soldater. Stalingrad er en film, der har kostet mere end 170 millioner kroner at lave. Det mærker man hurtigt, for billederne er utrolig smukke kombineret med effekter, der kun bliver trukket ud af hatten, når de passer ind i historien. Her er ingen overdrevne effekter, der fuldkommen fjerne fokus fra menneskehistorien, hvilket i sidste ende er det, der gør Stalingrad til en særdeles seværdig film, som jeg klart kan anbefale, skulle man være klar til at høre russere, der taler russiske og tyskere, der rent faktisk taler tysk.

 

Stalingrad er en visuel flot film. Her er kælet for de tekniske detaljer og det skinner igennem på billedsiden. Det er foretaget modige valg rent visuelt, hvor man blandt andet ikke har været nervøs for, at skyde lange scener i tusmørke. De er overraskende klare og vellykket, selv om mange nok vil være irriteret over længden på scenerne. Sortniveauet er holdt helt stramt, hvilket hjælper i mange af de grå scener, som en krigsfilm fra anden verdenskrig naturligvis har alt rigeligt af. Effekterne er til gengæld farverige og her er intet digitalt fnidder, der ødelægger oplevelsen overhovedet.
 

Vi må ”nøjes” med lyd i DTS HD MD 5.1, hvor man skal holde sig langt væk fra den engelske dub, der er optaget i et studie – og minder meget om tysk fjernsyn fra firserne. Det russiske spor er derimod utrolig dynamisk, med mange lækre effekter, der konstant gør lydbilledet levende. Dialogen, der måske ikke er så vigtig, da den foregår på russisk, er helt tydelig og balancen mellem dialog og effekter er ganske skarp og behagelig.

 

- The Making of Stalingrad

Anmeldelse skrevet oktober 2014.

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Tilbage til blu-ray anmeldelser