Sådan Træner Du Din Drage 2 - 3D blu-ray anmeldelse

 
Sådan Træner Du Din Drage 2 - 3D blu-ray anmeldelse

Sådan Træner Du Din Drage 2 - 3D blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Sådan Træner Du Din Drage 2 - 3D blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Zone B (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 45 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7.1 English
DTS 5,1 Dansk
Undertekster: Dansk, Engelsk.
Aspect Ration: 2.35:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 13. november 2014
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 2  = 3D Blu-ray & blu-ray.

Genre: Animation
Biograf premiere: 3. juli 2014.

Instruktør: Dean DeBlois
Manuskript: Dean DeBlois
Producere: B.la Bonnie Arnold, Michael A. Connolly, Doug Davison
Klip: John K. Carr
Musik: John Powell
 
Skuespiller som ligger stemmer til originale lydspor:
Jay Baruchel som Hiccup
Cate Blanchett som Valka
Gerard Butler som Stoick
Craig Ferguson som Gobber
America Ferrera som Astrid

Beskrivelse: 
Det er nu fem år siden at Hikke og Tandløs havde held med at få forenet drager og vikinger på øen Berk. Mens Astrid, Snotfjæs og resten udfordrer hinanden til drageløb - øens nye favorit kontaktsport - rejser det uadskillelige par, Hikke og Tandløs, ud for at udforske nye verdener. Da en af deres eventyr fører til opdagelsen af en hemmelig isgrotte, der er hjemsted for hundredvis af nye vilde drager og den mystiske Dragerytter, befinder de to venner sig i midten af en kamp for at beskytte freden. Nu må Hikke og Tandløs stå sammen og kæmpe for deres mening, men erkender samtidig, at kun sammen har de magt til at ændre fremtiden for både mennesker og drager.
 
Sådan Træner Du Din Drage 2 - 3D blu-ray anmeldelse
 
Der er altid en sandhed i de fleste ordsprog. Ellers ville de ikke have overlevet generationer af nye ord, talemåder og slang, der sniger sig ind som tiden går. Derfor kan man kun nikke samstemmende, når folk siger ”at gode ting tager tid”, for det er sandheden uanset om vi taler lagret ost eller film. Det er især sandheden, når man taler fortsættelser af animerede film. Det ville have været så let at lave fortsættelsen om Hikke og Tandløs, der ville have blegnet ved siden af den første film, men sikkert alligevel ville have tjent sig selv ind mange gange igen. Det gjorde DreamWorks imidlertid ikke. De tog sig den tid, som en Klov…tegnefilm skal tage – og resultatet er ikke til at tage fejl af.

For hvor mange fortsættelser har det med, at fortsætte hvor forgængeren slap – med de samme jokes, historier eller plot i ny forklædning, så går denne film helt nye veje med en spændende ny historie og et plot, der på ingen måde ligner den originale film. Det er forfriskende hvordan man har taget et kendt univers, og på den måde vendt tingene på hovedet, så man kun kan finde tryghed i at kende hovedparten af persongalleriet. Det giver en hel del nye overraskelser igennem filmen, der langt fra er lavet ud fra en formel eller skabelon af den første film.

Det hele er enormt godt animeret, hvilket næppe kan komme som en overraskelse for fans af den første film. Tempoet er højt med ganske få naturlige udsving, der kun bruges til at få pusten ned, før næste actionmættede scene ruller over skærmen. Generelt føles de lidt over 100 minutter, som en meget kort oplevelse, hvilket i sig selv er en befrielse, da filmen har alting uden at blive kedelig og forudsigelig. Spændingsniveauet er helt i top indtil de sidste ti minutter, der naturligvis har et udfald som forventet, da børnene trods alt er den primære målgruppe – og denne type eventyr derfor kun kan slutte på en bestemt måde.

Udover at filmen følger de visuelle fodspor fra originalen, har man også formået at bevare de enkelte karakterers personlighed helt intakt. Man kan derfor, med fordel, sætte sig og se den første film, aftenen før man skal se denne fortsættelse. For med de to film, har man to originale historier, der udover at være godt lavet og endnu bedre fortalt – stadig har så unikke plots og fortællinger, at de kan stå på egne ben som to selvstændige oplevelser. En sjældent set kvalitet i en animeret film, der formår at overraske positivt.

Så hvis du og familien bare elskede den første film, så er det i virkeligheden en no brainer. Så SKAL du bare se dette fantastiske eventyr, der formår at tryllebinde børn og voksne mindst lige så godt, som den første film gjorde. Har du aldrig stiftet bekendtskab med Hikke, Tandløs og de andre fra Berk, så er det bare med at komme i gang. Det vil du med garanti ikke fortryde.
 
Sådan Træner Du Din Drage 2 - 3D blu-ray anmeldelse

Jeg så filmen i 3D, hvilket var endnu en positiv oplevelse fra DreamWorks. En lækker dybde i billedet kombineret med en fin farveskala, der til trods for begrænsningerne i 3D billedet alligevel formår at imponere. De lækre animationer har bunkevis af skarphed – selv i de allermest tempofyldte scener, der på intet tidspunkt bliver trættende for øjnene.

Det originale lydspor bliver leveret i et massivt DTS HD MA 7.1 spor, der sparker stolen væk under de fleste hjemmebiografer. Der er mange effekter, der konstant svæver rundt i rummet – og kombineret med det flotte billede er Sådan Træner Du Din Drage 2 tæt på den perfekte filmoplevelse. Desværre er det danske lydspor langt fra originalsporet. Her mangler dybde og stemmerne er ofte skingre på grænsen til irriterende.
 
-Dawn of the Dragon Racers (minifilm)
-Fishlegs Dragon Stats
-Dragos War Machines
-Berk’s Dragon World
-Hiccup’s Inventions in Flight
-Deleted Scenes
-Still Gallery
-World of DreamWorks Animation

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet december 2014.  

Tilbage til 3D Blu-ray anmeldelser eller Blu-ray anmeldelser