The maze runner blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Manuskript: bl.a. Noah Oppenheim og Grant Pierce Myers

Producere: bl.a. Marty Bowen & Eddie Gamarra
Fotograf: Enrique Cediak

Klip: Dan Zimmerman
Musik: John Paesano

 

Dylan O’brien som Thomas
Aml Ameen som Alby
Will Poulter som Gally
Thomas Brodie-Sangster som Newt

Beskrivelse: 
Bogfilmatiseringer er i det seneste årti blevet det nye sort, og utallige bestsellers i alle genrer er blevet oversat fra skrevne bogstaver til det store lærred. Fantasy-genren virker til at have størst tiltrækningskraft hos producenterne, og det har resulteret i en masse op- og nedture på den underholdningsmæssige front. Nu blev det James Dashner bestseller The Maze Runner, som fik tjansen til at fortsætte succesen i levende billeder.

 

 

Vi følger drengen Thomas (Dylan O'Brien), som uvidende dumpes ned i et mystisk selskab af drenge, der er lukket inde i et område omsluttet af en kæmpemæssig mur. Bag muren findes en mærkværdig labyrint, som dagligt ændrer position og derved umuliggør en potentiel flugt. Desuden er labyrinten om natten omsværmet af mystiske dræbermonstre, som fanger drenge, der ikke når tilbage indenfor murerne inden solnedgang. Tingene ser sort ud for folkene indenfor murerne, men Thomas ser anderledes på tingene og måske finder han en vej ud.

Den minder på sin vis om første sæson af tv-serien, Lost, hvor en flok mennesker er fanget på en ø og ikke aner, hvad der foregår. Filmen har også nogle gode ligheder til bogen og filmen ’Fluernes Herre’, blot i en mere moderne samfundsstruktur og kontekst. Handlingen er pumpet med adrenalin i kapløbet mod tiden og man får ofte nogle ret hektiske spændingsmomenter i labyrintens katten-efter-musen-opbygning. Heldigvis dvæler filmen ikke for længe i én bestemt tilstand, som ofte er gældende for mange gådefulde thrillers. Man bliver præsenteret, når at vænne sig til omgivelserne og kastes derefter ud i et nyt kapitel – det fungerer efter min mening helt eminent. I stedet for at fokusere alt for meget på situationen før historiens uundgåelige forandring, fordeler The Maze Runner spilletiden fornemt.

Handlingen falder af og til i klichéfælden, men det er heldigvis ikke overvældende. Der er en smule dødvande i midten af filmen, hvor der skal diskuteres og vurderes, hvad der skal foregå efter handlingens forandring. Desuden satte tilføjelsen af et nyt og noget anderledes medlem af gruppen en lille stopper for den ellers hektiske handling og man føler lidt, at man har set grundprincipperne mange gange før. Den minder lidt om en den klassiske teenage-sci-fi-film, men formår alligevel at byde ind med et overraskende veloplagt plot og en god kemi mellem en broget skare af unge, mandlige skuespillere. Brugen af relativt ukendte skuespillere er ganske forfriskende, og giver et lidt mere jordnært plot med personer, man kan relatere til. Men på trods af deres få år i rampelyset formår de at skabe en masse godt skuespil og nogle fede oplevelser i filmen.

Samlet set var The Maze Runner en positiv oplevelse, da den hører til en af de bedre overførsler fra bog til det store lærred. Den rummer nogle klassiske kliché-fejl og ungdommelige fejlgruber, men alt i alt er den ganske underholdende og overraskende på mange punkter – specielt hvis man ikke har læst bogen først!

 

Visuelt set er filmen ganske imponerende og præget af en masse flotte landskabsbilleder i det ellers meget klaustrofobiske univers. Den skiftende labyrint og de meget mystiske omgivelser fungerer helt eminent, og grundelementerne i filmen giver en rigtig fed sci-fi-følelse. Filmen emmer generelt af mystik og plottet drives af de ubekendte faktorer i filmens ligning – hvem har anbragt dem på stedet, hvor er de, og hvordan kommer de ud? Så længe man stadigvæk sidder i det uvisse gennem det visuele, bliver man grebet af stemningen, og handlingen formår at smide små brødkrummer ud hist og her for at holde tilskuerens opmærksomhed fanget.

Lydsiden sidder lige i skabet i forhold til den hektiske handling. Lyden er skarp, gennemarbejdet og ikke mindst præciseret til at føje de hektiske action-elementer. Dialogerne er knivskarpe igennem hele filmen og underlægningsmusikken er fornemt sammensat til at skabe den helt rette stemning hele filmen igennem. Effekterne er højlydte og scifi-delen lyder realistisk, da bassen og ikke mindst den afrundede diskant formår at supplere billedsiden på fornemmeste vis. Lydsiden leverer imponerende lydredigeringer og formår at skabe den helt rigtige lydatmosfære.

 

På bonusfronten finder vi nogle ganske interessante fokuspunkter i forhold til historien – her får man bl.a. et ekstra kig på labyrinten og en masse slettede scener. Heldigvis har man også mulighed for at komme tættere på de visuelle effekter, samt et indblik i en masse sjove fraklip og kommentarspor. Samlet set en ganske positiv omgang underholdning og ganske fyldestgørende.