-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Anmeldelse: Jurassic world
En ny æra – næsten
I starten af det nye millenium kom Jurassic park 3 og man vidste at i lang tid havde folk set nok dinosaurer, men nu i 2015 er det ved at være tid til at genoplive sci-fi drømmen om at de forhistoriske giganter skulle vækkes til live. Som i den sidste af den historiske triologi er det ikke Steven Spielberg selv der instruerer, men i stedet Colin Treverrow, som egentlig hidtil er en relativt ukendt instruktør og forfatter. Her har han begivet sig ud på de vilde vover og forsøgt at skabe en ny version af de film, som han helt tydeligt elsker helt ind til benet. Selvom det er en ny film med en ny fortælling, refererer den kraftigt til den første Jurassic Park film, hvor det hele begyndte, dog med en ny fortælling.
Bigger, better, faster, stronger
Efter Jurassic Parks nedlukning i 90´erne hvor den visionære John Hammond måtte se i øjnene at verden og især mennesket ikke var klar til at genoplive fortidens kæmper, lykkedes det at lave et nyt forsøg med succes. Denne gang under navnet Jurassic world og 20 år efter, i 2015, er det blevet til en forlystelses park med tilhørende zoologisk have, hvori der bor dinosaurer. I starten var Jurassic World en attraktion som folk var ellevilde efter at besøge men interessen forsvandt stille og roligt efter at folk havde vænnet sig til at de kunne se dinosaurer og derfor måtte parken udvide med nye dyr, som hele tiden skulle kunne overraske, men heller ikke det var nok, så det sidste skud på stammen er en gensplejset dinosaur, men den er meget intelligent og meget farlig. Spørgsmålet er så om de har overvurderet deres egne evner til at styre naturen, eller har de skabt noget så unaturligt at det ikke lader sig kontrollere? For at finde ud af det, er man nødt til at se filmen.
Gammel vin på nye flasker
At mennesket skaber en dinosaurus er ikke en ny historie og det er genmanipulation heller ikke. Dog har de forsøgt at kombinere disse to ting og gøre det til en nytænkende film, men det er lidt old news og selvom at det er en fed film, uanset om man kan lide dinoer eller ej, så er det ikke noget der får kæben til at falde ned i skødet af overraskelse. Hvis man samtidig selv har set Jurassic Park indtil VHS-båndet begyndte at flimre af slitage, vil man flere gange i løbet af Jurassic World føle, at man oplever deja vu flere steder, fordi at Colin Teverrow har inkorporeret flere af de gamle scener fra kæmpehittet fra 1993, dog med nye fortegn og det gør det lidt sjovt at se, fordi at det er som om at der har været nogle darlings fra den første film, som han ikke har kunnet slippe. Igen er der også tale om mange af de klassiske roller som den nørdede lillebror, den onde og den pæne vildmand som kan alt i en skov og hvis man synes at det koncept er noget der gik i graven med 90´erne og de gamle film, så bliver man skuffet, men hvis ikke, så er det bare med at nyde showet.
I starten af det nye millenium kom Jurassic park 3 og man vidste at i lang tid havde folk set nok dinosaurer, men nu i 2015 er det ved at være tid til at genoplive sci-fi drømmen om at de forhistoriske giganter skulle vækkes til live. Som i den sidste af den historiske triologi er det ikke Steven Spielberg selv der instruerer, men i stedet Colin Treverrow, som egentlig hidtil er en relativt ukendt instruktør og forfatter. Her har han begivet sig ud på de vilde vover og forsøgt at skabe en ny version af de film, som han helt tydeligt elsker helt ind til benet. Selvom det er en ny film med en ny fortælling, refererer den kraftigt til den første Jurassic Park film, hvor det hele begyndte, dog med en ny fortælling.
Bigger, better, faster, stronger
Efter Jurassic Parks nedlukning i 90´erne hvor den visionære John Hammond måtte se i øjnene at verden og især mennesket ikke var klar til at genoplive fortidens kæmper, lykkedes det at lave et nyt forsøg med succes. Denne gang under navnet Jurassic world og 20 år efter, i 2015, er det blevet til en forlystelses park med tilhørende zoologisk have, hvori der bor dinosaurer. I starten var Jurassic World en attraktion som folk var ellevilde efter at besøge men interessen forsvandt stille og roligt efter at folk havde vænnet sig til at de kunne se dinosaurer og derfor måtte parken udvide med nye dyr, som hele tiden skulle kunne overraske, men heller ikke det var nok, så det sidste skud på stammen er en gensplejset dinosaur, men den er meget intelligent og meget farlig. Spørgsmålet er så om de har overvurderet deres egne evner til at styre naturen, eller har de skabt noget så unaturligt at det ikke lader sig kontrollere? For at finde ud af det, er man nødt til at se filmen.
Gammel vin på nye flasker
At mennesket skaber en dinosaurus er ikke en ny historie og det er genmanipulation heller ikke. Dog har de forsøgt at kombinere disse to ting og gøre det til en nytænkende film, men det er lidt old news og selvom at det er en fed film, uanset om man kan lide dinoer eller ej, så er det ikke noget der får kæben til at falde ned i skødet af overraskelse. Hvis man samtidig selv har set Jurassic Park indtil VHS-båndet begyndte at flimre af slitage, vil man flere gange i løbet af Jurassic World føle, at man oplever deja vu flere steder, fordi at Colin Teverrow har inkorporeret flere af de gamle scener fra kæmpehittet fra 1993, dog med nye fortegn og det gør det lidt sjovt at se, fordi at det er som om at der har været nogle darlings fra den første film, som han ikke har kunnet slippe. Igen er der også tale om mange af de klassiske roller som den nørdede lillebror, den onde og den pæne vildmand som kan alt i en skov og hvis man synes at det koncept er noget der gik i graven med 90´erne og de gamle film, så bliver man skuffet, men hvis ikke, så er det bare med at nyde showet.
Mange gode elementer
Anmeldt af Mia Christensen. den. 17/6-2015
Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser