Junglebogen, den kendte historiesamling for børn, som Rudyard Kipling skrev i 1984 er blevet fortolket mange gange og oftest i den version som Disney tegnede i 1967. Historien om Mowgli er blevet fortalt både som animationsfilm og som spillefilm i flere omgange og med diverse efterfølgere, men nu har Disney taget den berømte fortælling op og har gjort den til et spillefilms eventyr, som er spækket med referencer til Disneys tegnefilm hvor hovedparten af referencerne dog er tiltænkt Junglebogen som Disney selv udgav i 1967.

 

En dreng blandt de vilde

Mowgli blev fundet i junglen af panteren, Bagheera som lille og kom i ulvenes varetægt som opfostrede ham, selvom han ikke var som dem, men det begynder at vise sig mere og mere tydeligt og tigeren, Shere Kahn, er meget interesseret i at få kløerne i Mowgli, menneskedrengen. Derfor er Mowgli nødt til at blive ført hen til menneskene, da de er de eneste der kan beskytte ham mod den farlige Shere Kahn, men på vejen møder han flere som vil hjælpe ham, men han møde også flere som vil spise ham, eller bruge hans evner som menneske til deres egen vinding.

En flot film

Disneys bud på junglebogen er både spændende, virkelig flot lavet og med Disney faktor. Historien er dog ændret en smule, hvilket kan virke en anelse forvirrende for dem som har set tegnefilmen til hudløshed, fordi at baggrundsmusikken varsler at filmen lægger sig op ad disney klassikeren og det gør at der opbygges forventninger som ikke nødvendigvis indfries. Men det til trods er det en virkelig dejlig film, der ikke bygger på en præmis om at man har set tegnefilmen og det betyder at alle kan være med. Effekterne er virkelig flot lavet og selvom flere af dyrene er overdimensionerede og til tider nyfortolket, så er det en helt igennem smuk oplevelse. Er man Disneyfan, så er det et must at se filmen, ikke ”kun” fordi at det er junglebogen som spillefilm, men også fordi at der er så mange referencer til andre film gennem scenografien som gør det sjovt at spotte i løbet af filmen.