Anmeldelse: Ungt Hjerte

 
Ungt Hjerte anmeldelse
 
Nye stjerner på himlen

Ungt Hjerte er en danskproduceret film, som er vakt til live af et nyt filmselskab, Momlake Productions, der er drevet at unge mennesker. Samtidig er instruktøren, Ludvig Poulsen ganske ny i instruktørstolen og han har kun tidligere i samarbejde med Momlake productions lavet en kortfilm ved navn bange for mørke, så der er tale om helt nye stjerner på den danske himmel. Skuespillerne i filmen og ligeledes primært unge, som enten har drama eller filmproduktion som interesse. De eneste over 35 som bærer en større rolle, er den ene af hovedrollerne, Christian, der spilles af Kim Wilde, og Christians læge, der spilles af Mogens Raunsgaard.
 
Ungt Hjerte anmeldelse

Kunsten at bygge bro

Christian på 65 er hjertepatient og under hans indlæggelse, bliver han koblet sammen med den unge sygeplejerske, Kira som skal tage sig af Christian, da han har svært ved at klare sig selv. Christian er tidligere skolelærer som med årene er blevet en bitter mand, og især ungdommen er han ikke positivt indstillet overfor, finder Kira hurtigt ud af. Kira har dog et helt andet syn på ungdommen, for hun ser de unge på en anden måde og forstår deres bevæggrunde, hvilket er noget som ligger langt fra Christans sind. Gennem fem forskellige historier som Kira fortæller, åbner hun op for en forståelse fra Christian, men hun åbner samtidig op for en nær relation mellem to generationer, nemlig Christians og hendes egen.

Ungt Hjerte anmeldelse

Fantastisk, intet mindre!

Ungt hjerte er en film, som film er færrest. Den er velskrevet, velinstrueret, gennemtænkt, fyldt med finesser og uden akavede sekvenser som kunne have været undværet. Det er sjældent at man støde på en film, der formår at arbejde med så mange forskellige stilarter, som Ungt Hjerte gør, uden at det stikker i for mange retninger. Derudover er Ungt hjerte en film der kommer helt ind under huden på publikum, for har man været ung, kan man relatere til de bagvedliggende drivkræfter, og er man lidt op i årene, kan man også uden at blinke relatere til Christians frustration over ungdommen nu til dags. Ungt hjerte har formået på en meget direkte måde at fortælle noget så komplekst som hvordan det er at være ung med de mange følelser og udfordringer der følger med. Den viser både hvor smukt og fantastisk det er at være ung, samtidig med at den viser hvor forvirrende, frustrerende og ikke mindst hvor skræmmende det til tider kan være.

Ungt Hjerte anmeldelse

Ungdommen nu til dags

Ungt Hjerte fortæller om relationer, om selvbilleder, om ungdommen, om livet og om døden på en direkte og realistisk måde, hvor intet er forskønnet eller forvrænget. Tværtimod og den tør være varm og barsk på samme tid, hvilket er en unik egenskab for en film. Den har noget æstetisk og samtidig noget råt over sig og i de enkelte fortællinger er man ikke i tvivl om at man befinder sig i en fortælling, for der er noget udefinerbart i klipningen, lyden og lyset der kunne lede tankerne på Lars von Trier, hvor scenerne med Kira og Christian er mere lige på. Det her er virkelig et eminent stykke arbejde og de unge mennesker på Momlake Productions, skuespillerne og den unge Ludvig Poulsen har virkelig vist hvad ungdommen har at byde på nu til dags og det er så sandelig ikke så lidt.

Anmeldt den. 15/11-2016

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser