-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Kubo den modige samurai blu-ray anmeldelse
Kubo den modige samurai blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 42 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 Engelsk.
DTS 5,1 Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1 High Definition 1080/24p Blu-ray udgivelsesdato: 16. februar 2017 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disc: 1 = blu-ray
Genre: Animation, Eventyr Biograf premiere: 22. september 2016
Instruktør: Travis Knight
Manuskript: Marc Haimes, Chris Butler Producere: Travis Knight, Jocelyn Pascall, Arianne Sutner
Fotograf: Frank Passingham
Klip: Christopher Murrie Musk: Dario Marianelli
Skuespiller som ligger stemme til original versionen: Charlize Theron som Monkey
Art Parkinson som Kubo Matthew McConaughey som Beetle Ralph Fiennes som Moon King Beskrivelse: Kubo bor alene i en hule uden for byen med hans mor. Om dagen tager han ned i den nærliggende landsby og underholder landsbybeboerne med musik og eventyr, som illustreres med magisk levendegjorte og smukke origami figurer. En dag får han ved en fejl hidkaldt nogle onde ånder, og snart må han ud på en mission for at løse mysteriet om hans afdøde samurai far og udforske sine egne magiske evner. Kubos mor har advaret ham om at blive ude efter daggry, men en aften bliver han alligevel grebet at ønsket og muligheden for at kunne tale med hans afdøde far. Kubo, som kun har et øje, kommer derfor til at blive for sent ude og bliver snart jagtet af onde ånder, der vil stjæle hans andet øje. Han reddes i sidste øjeblik af hans mor, men hun dør i kampen mod det onde. Inden moderen dør fortæller hun ham at han skal finde faderens magiske samurai rustning, der kan beskytte ham mod de onde kræfter. Kubo drager afsted på sin mission ledsaget af sine trofaste hjælpere og beskyttere Monkey og senere Bettle, som henholdsvis Charlize Theron og Matthew McConaughey lægger stemmer til.
Filmen om Kubo har ud over hovedhistorien også adskillige andre lag og fortæller blandt andet hvordan Kubo modnes gennem hans rejse og de udfordringer han møder undervejs, samt om temaer om livet og døden og om familiens betydning. Hvad der dog virkeligt gør Kubo seværdig er den meget imponerende billedside, utroligt nok skabt ved brug af stop motion teknik blandet med computer animation. Hver eneste scene er et kunstværk i sig selv, der overrasker med filmskabernes opfindsomhed og detaljerigdom. Kubo er en visuel smuk eventyrfortælling i animeret stop motion stil fra Laika studio, skaberne af Coraline og ParaNorman. Brugen af origami og de mange flotte japanske scenerier er en fryd for øjet og samtidigt er det en medrivende og spændende fortælling og rejse, som hovedpersonen må ud på. Eneste anke er at filmen, som har en +7 aldersbegrænsning, er lidt for barsk for mindre børn, som er mere vant til Disney, men ellers er filmen klart anbefalelsesværdig til både større børn og voksne. Kubo den modige samurai er en fantastisk smuk oplevelse. Stop motion effekten er praktisk talt ikke synlig forstået på den måde at alle figurernes bevægelser forekommer flydende, men til gengæld får figurerne en anden rumlighed med bløde naturlige skygger, som det er svært at opnå med almindelig 3D animation. Detaljer og teksturer fremstår skarpt mens farverne er intense og sortniveauet er dybt.
Kubo er udstyret med et præcist og detaljeret DTS-HD Master Audio 5.1 lossless soundtrack, som effektfuldt understøtter den medrivende fortælling. Fra første scene hvor Kubo og hans mor sejler rundt på de frådende bølger i et heftigt tordenvejr, får subwooferen lov til at arbejde, men samtidig fremstår dialogen krystalklart i de mere stille scener. Stemmearbejdet fra de medvirkende skuespillere er også førsteklasses både i den originale version, men også i den danske version.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment. |