-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Animal Kingdom sæson 1 blu-ray anmeldelse
Animal Kingdom sæson 1 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan S. Vilhelmsen Zone B (DK udgave)
Spilletid: 7 timer og 30 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Aspect Ration: 1.78:1 High Definition 1080p Blu-ray udgivelsesdato: 4. maj 2017 Distributør: FOX-Paramount Genre: Thriller, drama, krimi Finn Cole som Joshua 'J' Cody
Molly Gordon som Nicky Daniella Alonso som Catherine Ellen Barkin som Janine 'Smølf' Cody Scott Speedman som Barry 'Baz' Blackwell Shawn Hatosy som Andrew 'Pope' Beskrivelse:
Handlingen i Animal Kingdom centrerer sig om den 17 årige Joshua "J" Cody, hvis mor netop er død af en overdosis. Han flytter ind i et familiekollektiv bestående af hans eneste tilbageværende familie, hans mormor Janine og hendes fire sønner, som deler et stort hus. Det bliver hurtigt en kamp for at overleve og tilkæmpe sig en plads i hierarkiet. Janine kaldet 'smølf' styrer sønnerne med hård, men kærlig hånd, som en slags mafiaboss, samtidigt med at hun ordner deres vasketøj og fremtryller overdådige morgenmadsbuffeter. Det er dog svært at holde styr på tropperne, når de hele tiden er enten skæve på diverse stoffer, psykotiske eller hver især har deres skjulte problemer eller agendaer. Samtidigt er Janine hele tiden på vagt over for om nogen vil forråde gruppen til politiet. Trods J er dygtig i skolen og har gode muligheder for at få en uddannelse bliver han modstræbende tvunget til at deltage i familiens lyssky aktiviteter, samtidigt med at han afpresses til at blive meddeler for politiet.
Animal Kingdom er et remake af den australske film af samme navn, hvor handlingen er flyttet fra Australien til Californiens surfermiljø. Generelt rammer seriens karakterer og historie filmen meget godt, med flere detaljer og sidehistorier. Alle roller er velbesatte med mindre kendte skuespillere, Ellen Barkin og Thomas C. Howell samt Scott Speedman er dog undtagelser, men alle spiller godt og troværdigt. Serien holder spændingsniveauet rimeligt godt i første sæson, uden dog at have filmens uhyggelige intensitet. Man kan dog spørge sig selv om det er det nødvendigt med en serie med samme historie som filmen og kan plottet holde til flere sæsoner, men det må tiden vise. Hvis man ikke har set filmen af samme navn, er Animal Kingdom en interessant serie med et velfungerende plot. Der er en underliggende ondskab og utilregnelighed i karaktererne, som gør dem interessante at følge, og de spilles troværdigt af relativt ukendte skuespillere, hvilket er befriende i dag, hvor man ser visse skuespillere lidt for tit. Serien kan ikke leve op til filmens intensitet, men appellerer til et bredere publikum og det gør den faktisk temmelig godt. Billede: Billedet står skarpt og detaljerigt, mens farverne og sortniveauet er som det skal være. Billedkompositionerne er typisk for en tv-serie og ikke noget ud over det sædvanlige.
Lyd:
Lydsiden leveres i et DTS HS Master Audio 5.1 soundtrack, der fungerer glimrende uden at imponere, hvilket dog mere er bestemt af en meget dialogbaseret handling. I de få action sekvenser, der er i serien, lyder det dog som det skal. Dialogen fremstår hele tiden tydeligt og velplaceret i lydbilledet.
Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic |