The LEGO Ninjago Movie UHD 4K blu-ray anmeldelse
![]() The LEGO Ninjago Movie UHD 4K blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen ![]() (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 41 minutter
Lyd: Dolby Atmos Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K - 2.40:1 UHD Blu-ray udgivelsesdato: 8. februar 2018 Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray
Genre: Action, Eventyr, Tegnefilm/animationsfilm Biograf premiere: 21. september 2017
Instruktør: Charlie Bean, Paul Fisher og Bob Logan Manuskript: bl.a. Paul Fisher, Bob Logan og William Wheeler Producere: bl.a. Seth Grahame-Smith, Simon Lucas og Keith Malone Fotograf: David Scott og Craig Welsh Klip: bl.a. Ryan Folsey, Julie Rogers og John Venzon Musik: Mark Mothersbaugh Jackie Chan som Master Wu / Mr. Liu
Justin Theroux som Garmadon Dave Franco som Lloyd Fred Armisen som Cole Kumail Nanjiani som Jay Beskrivelse: I kampen for Ninjago City kastes Lloyd (Dave Franco), gymnasieelev om dagen og Grøn Ninja om natten, ud i det ultimative eventyr med hans hemmelige ninja-krigervenner! Under ledelse af den kloge Master Wu (Jackie Chan) må de besejre den onde general Garmadon (Justin Theroux), den værste fyr nogensinde, der samtidig også er Lloyds far. ![]() ![]() Det er blevet tid til endnu en LEGO film og denne gang er scenariet Ninjago universet. Folkene bag de to tidligere spillelængde LEGO film er tilbage og konceptet må siges at være mere eller mindre uændret. Der er fat over feltet, masse af humor i børnehøjde krydset med en masse musik. Denne gang er der bare skruet endnu et nøk op for det hele og som forældre kommer man til at spekulerer over, om denne film er skabt for at få børn til at sidde stille eller søsat for at skabe ekstra hyperaktive børn. Fra start til slut kører filmen med speederen i bund og der er på intet tidspunkt plads til et pusterum.
Vi introduceres for Ninjago universet i den rigtige verden hvor en ung knægt kommer på afveje og havner i en antikvitetsbutik. Indehaveren Hr. Liu (Jackie Chan) snakker lidt med den unge knægt som har problemer med de lokale bøller og efter en omgang lommefilosofi fra Hr. Liu springer vi ind i LEGO universet. Her befinder vi os i LEGObyen Ninjago hvor de seks knægte ninjaer Lloyd, Jay, Kai, Cole, Zane og Nya har deres vante gang og går i skole. Byen er dog så uheldig at superskurken Garmadon har set sig ond på den, hvorfor får vi aldrig at vide, men han angriber den jævnligt og hver gang er det de seks ninjaers opgave at forsvare byen. Den lille krølle på halen ved det hele er, at den grønne ninja (Lloyd) faktisk er Garmadons søn, men det aner Garmadon ikke. Familierelationerne er altså ikke i orden og det ender med at Lloyd bruger det ultimative våben mod Garmadon for at få has på ham en gang for alle, selv om Sensai Wu har sagt han aldrig må bruge det. Det ultimative våben aktiverer en dødbringe kraft der truer med at tilintetgøre hele Ninjago hvis ikke Lloyd og hans venner drager ud og finder det ultimative ultimative våben som er det eneste der kan stoppe det ultimative våben. Det lyder dumt og det er det også, men det er super let spiseligt og kræver ikke meget hjerneaktivitet så afsted på eventyr de seks venner drager. Denne eventyrlige tur ender selvfølgelig med at være en skabelsestur for de tre ninjaer som går fra at være små teenager til ægte mænd med hvad dertil hører af problemer. Nye familie relationer bliver afsløret og gamle sår bliver helet, så filmen får den sukkersøde afslutninger som vi alle forventer. Børn der elskede de to første LEGO film vi fortsat elske LEGO eventyret, men for os voksne er det ved at blive for ensformigt og at sætte speederen i bund og nærmest leverer en psykedelisk oplevelse er ikke vejen frem til voksenhjernerne. Jeg nød personligt de to første film, men med LEGO Ninjago bliver det simpelthen for meget. Der skal noget nytænkning på banen hvis LEGO filmen fortsat skal tiltrække familier og ikke blot børn. ![]() ![]() ![]() Filmen kommer med et engelsk Dolby Atmos lydspor samt adskillige andre sprogede Dobly Digital 5.1 lydspor inklusivt dansk. Jeg har valgte både at se filmen med dansk og engelsk lydspor, hvor det engelske klart er at foretrække for voksne selv om det danske lydspor ikke er dårligt. Problemet med det danske lydspor er at mange af de engelske jokes og finurligheder simpelthen går tabt i oversættelsen, og hvor de er ligegyldige for børn, kan det have en stor betydning for om filmen virker for os voksne og det har det netop med denne. Lige fra start er der på denne udgivelse gang i samtlige af de højttalere der skulle være sat til ens system og der er virkelig kælet for øregangene hvad angår effekter, musik og snak. Alle kanalerne bliver brugt, både for og bag og subwooferen får også lov til at fortælle at den lever. Det er i det hele taget en rigtig god lydside som er på denne udgivelse. I vant stil formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Man skal dog være forberedt på at det er et lydspor med konstant sanse bombardementer om det så er musik, action eller andre ting som bidrager til den lydmæssige del af denne potentielle psykedelisk oplevelse.
![]() Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser |