Ferdinand blu-ray anmeldelse
![]() Ferdinand blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen ![]() Zone B (Dansk udgave)
Spilletid: 1 time og 48 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1 Engelsk, DTS 5,1 Dansk Undertekster: Dansk og Engelsk
Aspect Ration: 2.40:1 Blu-ray udgivelsesdato: 10. maj 2018 Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 1 Blu-ray.
Genre: animation, komedie Biograf premiere: 14. december 2017.
Instruktør: Carlos Saldanha Manuskript: Robert Lawson, Don Rhymer, Robert L. Baird, Brad Copeland
Producere: Bruce Anderson, John Davis, Lori Forte
Fotograf: Renato Falcão (Animation)
Klip: Harry Hitner
Musik: John Powell
John Cena (Andreas Jebro) som Ferdinand
Kate McKinnon (Lise Baastrup) som Lupe Flula Borg (Rasmus Botoft) som Hans David Tennant (Jens Jacob Tychsen) som Angus Bobby Cannavale (Jon Gudmand Lei Lange) som Valiente Miguel Ángel Silvestre (Benjamin Hasselflug) som El Primero Beskrivelse:
I denne animationsfilm fra Blue Sky Studios får vi fortællingen om den store tyr med et endnu større hjerte, som hellere vil snuse til blomsterne end kæmpe i tyrefægterarenaen. Ferdinand stikker af fra tyreopdrætteren og får en tryg opvækst hos en bonde og hans datter, der behandler Ferdinand som sit elskede kæledyr. Da Ferdinand en dag sniger sig med sin ’familie’ på marked i den nærliggende landsby, får hans kæmpestore ydre og klodsede bevægelser skræmt landsbybeboerne, som fejlagtigt opfatter Ferdinand som farlig. Han bliver derfor bragt tilbage til tyreopdrætteren for at blive trænet op til at deltage i tyrefægteren El Primero sidste kamp. Ferdinand er dog fast besluttet på at vende hjem til sin familie og på at redde hans nye tyrevenner fra døden i arenaen eller i slagtehuset og sammen lægger de en flugtplan. ![]() ![]() Ferdinand er en utrolig flot animationsfilm fra instruktøren Carlos Saldanha, som tidligere har haft stor succes med Rio og Ice Age filmene. Historien er baseret på en børnebog fra 1936 og tidligere animeret af Disney og trods den humoristiske og overdrevne tegnefilmsstil kan jeg ikke lade være med at føle at tiden måske er løbet fra denne historie. På de 80 år, der er passeret siden bogen blev udgivet, er tyrefægtning gået fra at være en beundret sport til hadet dyremishandling. Det er trods alt en barsk skæbne disse tyre har, når karrierevalget står mellem døden i arenaen eller i slagtehuset og det mener jeg ikke er oplagt materiale for en børnefilm. Hvis man kan se bort fra det, så er Ferdinand faktisk meget underholdende fortalt og historien og tempoet holdes oppe af de rigtigt mange gode og sjove bifigurer bl.a. de snobbede rideheste, der udfordres til dancebattle, eller de tyvagtige pindsvin, der hjælper tyrene med at flygte..
![]() ![]() ![]() Ferdinand kommer på blu-ray med et engelsk DTS-HD Master Audio 7.1 og et dansk DTS 5.1 soundtrack, som også er meget gennemført og imponerende. Der er fantastisk god dynamik i action sekvenserne, hvor lydeffekterne effektivt panoreres rundt i alle surroundhøjttalere, men samtidigt der er også høj detaljeringsgrad i de mere stille passager af filmen. Dialogen fremstår i hele filmen tydeligt og velprioriteret og de danske stemmer leveres med stor indlevelse og humor af bl.a. Jens Jacob Tychsen, Andreas Jebro og Rasmus Botoft.
Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic Tilbage til Blu-ray anmeldelser |