Tully blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Genre: Komedie, drama

Biograf premiere: 9. maj 2018

 

Instruktør: Jason Reitman
Manuskript: Diablo Cody

Producere: B.la. Jason Blumenfeld,Jason Cloth,Diablo Cody

Fotograf: Eric Steelberg

Klip: Stefan Grube

Musik: Rob Simonsen

Charlize Theron som Marlo
Mackenzie Davis som Tully
Ron Livingston som Drew
Asher Miles Fallica som Jonah
Lia Frankland som Sarah

 

Beskrivelse: 
Marlo (Charlize Theron) har netop født sit tredje barn og får ikke meget hjælp på hjemmefronten af sin mand, der er optaget af et vigtigt og krævende arbejdsprojekt.

Da Marlo er ved at brænde fuldstændig sammen af træthed, tilbyder hendes velhavende bror, at betale en barnepige, der kan tage over om natten, så hun kan få sovet. Først er Marlo skeptisk overfor ideen, men snart ringer fantastiske Tully (Mackenzie Davis) på døren. Tully er fuld af nærvær og overraskelser og viser sig at være at være gjort af et helt særligt stof, der giver overskuddet tilbage til den udkørte mor.

”Tully” er skrevet og instrueret af skaberne af den højtelskede Oscar-vinder ”Juno”. Skrevet af Diablo Cody (Young Adult) og instrueret af Jason Reitman (Thank You for Smoking, Up in the Air og Young Adult).

 

 

Har man børn, kender man det godt. Alt for godt. Den konstante træthed, rodet alle vegne og søvnmanglen, der omsættes til opgivenhed, småsure miner og en forventningens glæde til fremtiden uden bleer, lange nætter og skrigeture. Har man derfor haft børn, kræver det ikke megen indlevelse, at sætte sig ind i problemstillingen for Marlo, der kæmper for sin families mentale overlevelse, da hverdagens problemer for alvor føles tunge, sure og ualmindelig opslidende.

Jason Reitman er en dygtig instruktør. Han formår ofte at skabe gode film ud af banale omstændigheder og situationer. Der bliver sjældent drejet på særlig mange knapper, for virkeligheden er nogen gange vildere end hvad et helt hold af filmskabere kan kreere. Med Tully rammer Reitman lige ned i småbørnsfamiliernes hjerte. Lige der hvor stoltheden over, at man som familie altid skal have overskud, overblik og kunne klare sig selv. Det kan de færreste familier, men ganske få vil stå ved det. Det er en befriende og berigende oplevelse, at se problemer på den store skærm, der er så jordbundne og gennemsnitlige, at man som publikum kan mærke alle situationer, ord og sætninger – og især de usagte af slagsen. Tully er derfor et overskueligt og sjældent fortalt hverdagsdrama, der er pakket ind i en slags komedie, hvor man ind imellem skal kigge langt efter noget, der rent faktisk er mere sjovt end sørgeligt. Fuldkommen ligesom i virkeligheden.

Det med at bringe virkeligheden frem og basere en films plot og fremdrift på virkelighed alene er ikke en øvelse uden faldgruber, hvilket er filmens eneste problem. For vi ved jo godt, hvor det hele bærer hen. Vi forstår jo godt plottet, for vi har enten selv været der – eller kender nogen, der har været på samme rejse. Derfor falder filmens eneste plottvist også til jorden, for han man ikke gennemskuet det lang tid i forvejen, har man ingen glæde af at tingene forholder sig radikalt anderledes alligevel. Det er et af den slags tvist, hvor man bagefter tænker, at det i bund og grund var ligegyldigt for den historie, som man er blevet præsenteret for – og det er en skam, for det trækker ned, når rulleteksterne ruller over skærmen.

Charlize Theron og Mackenzie Davis er begge blændende i deres roller, som to forskellige kvindetyper, der har en helt masse tilfælles – deres modsætninger til trods. Dramaet i filmen foregår i det helt rigtige tempo – og man bliver oftest taget i hånden og får tingene forklaret, skulle man aldrig have mødt en børnefamilie. Der foregår en helt masse spændende ting mellem de forskellige personer i Tully, men meget af det forbliver uforløst, selv om man ind imellem hellere havde ønsket et drama baseret på nogle af de andre forviklinger, som familien ellers måtte slås med. Tingene ender også med at blive forenklet, for at man kan nå en slutning, der måtte passe til målgruppen for filmen, der naturligvis ikke for lov at gå skuffet fra filmen i sidste ende.

Er man glad for det simple drama, en varm og velfortalt historie kombineret med udfordringer, som alle voksne mennesker kender til, kan man roligt sætte sig ned med Tully, for på mange parametre skuffer filmen bestemt ikke. Den sure anmelder havde gerne undgået banaliteterne, men i sidste ende er Tully en glimrende film..

 

 

Billedet på Tully er varmt og roligt fra start til slut. Der er bunkevis af varme toner, fine kontraster og et glimrende sortniveau, der bestemt ikke skuffer. Farverne står skarpt og det digitalt skabte billede står roligt og behageligt gennem de mange tusmørkescener, der primært præger filmens visuelle stil.

 

Lydsporet på Tully er ligesom billedet varmt og meget passende for filmen. Her er ikke mange effekter, men dem man har presset ind i filmen, bliver håndteret glimrende af DTS HD MA 5.1 lydsporet. Der er dog et, for vor tid overraskende, problem med dialogen, der virker hul og mangelfuld i forhold til omgivelserne. Dette giver en del problemer med at kunne høre dialogen tydeligt, hvilket er direkte generende i filmens begyndelse.