-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Krypton sæson 1 blu-ray anmeldelse
Krypton sæson 1 blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen Region B
Spilletid: 7 timer og 7 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 Undertekster: Dansk, Finsk, Norsk, Svensk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 Blu-ray udgivelsesdato: 14. marts 2019 Distributør: FOX Paramount Warner Home Entertainment
Antal disk: 2 x Blu-ray.
Genre: Action, Eventyr Cameron Cuffe som Seg-El
Georgina Campbell som Lyta-Zod Shaun Sipos som Adam Strange Ann Ogbomo som Jayna-Zod Aaron Pierre som Dev-Em Beskrivelse:
Den unge Seg-El, bedstefar til den legendariske Stålmanden, må enten redde sin hjemplanet eller lade den blive ødelagt for at redde sit fremtidige barnebarns skæbne. Der hersker kaos i ledelsen af Krypton, og Seg må derfor kæmpe sammen med den tidsrejsende Adam Strange fra Jorden for at redde familiens ære og beskytte dem, han elsker, mod superskurken Brainiac. Hvor DC ikke just har haft den store succes med deres seneste superhelte film står det anderledes til på tv-seriemarkedet. De har masser af serier i gang og hovedparten har en stor og trofast seerskare. Jeg ser ikke personligt dem alle sammen mere, men følger da stadig med på sidelien. Tendensen i DC’s serier er meget dem samme: Der er selvfølgelig en række action sekvenser og ellers slås vores helte med hverdagsproblemer så som kæresteforhold, familieforhold, det at holde deres identitet hemmelig, alt imens de prøver at finde deres plads i livet og kæmpe mod den pågældende sæsons nemesis. Serier er i deres helhed meget let spiselige og har til tider lidt en tendens til at hænge for meget i ungdomsproblemer, men sådan er det måske bare når man som anmelder er blevet ældre og den mulige målgruppe yngre.
Med Krypton sæson 1 er der ikke ændret på førnævnte formular. Vi befinder os to generationer inden ødelæggelsen af Supermans hjemplanet Krypton. Omdrejningspunktet er Seg-El, den legendariske superhelts bedstefar som pludselig støder ind i Adam Strange (ingen relation til Doctor Strange) der fortæller ham, at hans barnebarn som står til at skulle redde universet muligvis ikke kommer til at eksisterer, hvis ikke Seg-El får ændret status quo på Krypton. Krypton ledes på daværende tidspunkt af en religiøs ”kult” kaldet Raos stemme og de store huse står selvfølgelig sammen og støtter op om denne, for hvis man ikke gør bliver man bortvist og det er netop det der er sket for El slægten. Det betyder at El slægten ikke har den indflydelse vi kender til senere og det netop denne som Seg-El prøver at få gang i. Allerede der har Seg-El nok at kæmpe imod, men hvad er en DC serie uden en nemesis og denne er i sæson 1 Brainiac. Seg-El skal selvfølgelig ikke klarer det hele, så udover Adam Strange får han som serien skrider frem skabt sig flere alliancer, men også flere fjender. Det hele er nemlig ikke så sort på hvid som man godt kunne tænke sig så alliancer skifter og plottvists gør man skal følge med for at fange hvad der sker. Det er dog ikke hjernevridende plottvists og de fleste har man set komme, men man bliver gladelig overrasket et par gange over ting man ikke lige så set komme. Første sæson er på 10 afsnit hvilket virker tilpas. Med det stof som ligger til grund for sæsonen kunne den i hvert fald ikke bære ret mange flere afsnit og stadig holde samme tempo. Overvejende er CGI effekterne ret godt lavet og især i de sekvenser hvor man ser Brainiac svæve gennem universet blev jeg meget positivt overrasket. Enkelte gange blev jeg dog også lidt skuffet over effekterne som pludselig så billige ud, men generelt virker produktionsværdien høj. Når det kommer til skuespillet er det lidt en blandet pakke bolcher. De ældre mere erfarne skuespillere gør det godt lige fra starten, hvorimod det virker som om de unge skuespillere lige skal have et par afsnit for at køre sig selv i stilling og så er det helt fint med dem også. Når alt det er sagt er jeg udmærket tilfreds med Krypton sæson 1, jeg tør ikke afvise at jeg fortsætter med sæson 2 når den udkommer, men med alle de film og andre serier der er på markedet må man vælge sine kampe og der står Krypton lidt svært hvis man ikke i forvejen er en stor DC tilhænger og har slugt deres andre serier da det selvsagt er mere af samme skuffe. Serien bliver leveret i et 1.78:1 1080p/MPEG-4 AVC transfer med en fin dybde og detaljegrad, der igennem hele sæsonen bliver holdt meget stilren og konsekvent. Detaljegraden er for det meste god, og der kan både anes uren hud, dårlige barberinger, sår og skrammer alt sammen med en god detaljegrad. Som tidligere nævnt virker CGI effekterne for det meste også rigtig godt i serien og i det hele taget virker billedsiden af denne udgivelse rigtig godt gennemarbejdet. Kontrasten og skarpheden er er som ventet og i det hele taget en billedside, som er meget venlig for øjet.
Lydsiden bliver leveret af et lækkert DTS-HD Master 5.1 lydspor. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag, og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i de eksplosive kampscener. Der er lige dele action og tale sekvenser i denne serie som for begges vedkommende bliver holdt på et fint niveau altid tilsat en tilpas mængde stemningsmusik, også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden, selv ved en høj lydstyrke, det hele virker yderst kontrolleret og tilpas.
Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic Tilbage til Blu-ray serie anmeldelser |