-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Warrior sæson 1 blu-ray anmeldelse
Warrior sæson 1 blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen Region B
Spilletid: 8 timer og 5 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 Undertekster: Dansk, Finsk, Norsk, Svensk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 Blu-ray udgivelsesdato: 31. oktober 2019 Distributør: FOX Paramount Warner Home Entertainment
Antal disk: 3 x Blu-ray.
Genre: drama, action, kampsport Andrew Koji som Ah Sahm
Olivia Cheng som Ah Toy Kieran Bew som Bill O'Hara Kenneth Fok som Jacob Jason Tobin som Young Jun Joanna Vanderham som Penelope Blake Dianne Doan som Mai Ling Dean Jagger som Dylan Leary Tom Weston-Jones som Richard Lee Hoon Lee som Wang Chao Langley Kirkwood som Walter Buckley Beskrivelse:
Serien Warrior foregår i 1800-tallets San Franciscos Chinatown, hvor Ah Sahm ankommer fra Kina sammen med andre kinesiske indvandrere, som indføres som billig arbejdskraft til et Amerika i rivende udvikling. Han har dog også en mission om at finde sin søster, der har været tvunget til at tage turen til før ham. Snart bliver Ah Sahm med hans veludviklede kampsportsevner optaget i den førende Tong i byen, som er den kinesiske udgave af mafiaen og som er involveret i alt fra narko til prostitution. Sideløbende med Ah Sahm’s oplevelser i Tong regi følger vi også politifolkene Bill O’Hara og Richard Lee, som arbejder i en særligt Chinatown-patrulje, der bliver sat ind for at dæmme op for den voksende konflikt, både mellem de konkurrerende Tongs, men også i forhold til de lokale fabriksarbejdere, der er utilfredse med at miste deres arbejde til kineserne. Da Ah Sahm finder sin søster, er det kun for at opdage, at hun er dybt involveret i den konkurrerende Tong bande og inden længe optrappes magtkampen pga. de territoriale kampe og det store Tong opgør, hvor Ah Sahm nu befinder sig i begivenhedernes centrum, synes uundgåeligt. Serien Warrior er baseret på historier skrevet af selveste Kung Fu mesteren Bruce Lee, hvilket ikke er noget dårligt navn at brande en serie, hvor hovedingrediensen er kinesisk kampsport, på. Når det er sagt, så er Bruce Lee mest kendt for sine evner indenfor kampsport og ikke hans forfatterskab, så der har nok været en del bearbejdning af manuskriptet før man endte op med serien Warrior. Warrior virker som en kulørt udgave af Peaky Blinders, hvor de fleste kinesere taler med en bred amerikansk accent (selvom de af og til slår over i kinesisk) og ser meget lidt kinesiske ud i forhold til tøjstil og frisurer. Handlingen er, som i en typisk Cinemax produktion, krydret med masser af udpenslet vold og motiveret og umotiveret sex, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men det kan også blive for meget af det gode. Seriens omdrejningspunkt med billig kinesisk arbejdskraft, der tager arbejdet fra de oprindelige indvandrere fra bl.a. Irland, er evigt aktuelt, selv i vore dage. Andrew Koji leverer overbevisende i rollen som hovedpersonen Ah Sahm, både som skuespiller og Kung Fu kæmper, mens de øvrige roller varetages fint af skuespillere mest kendt fra serieverdenen.
Serien Warriors virkelige trækplaster er de mange Kung Fu kampe, som virkeligt er lækkert koreograferet og udført, så har man hang til kampsport, så skal man absolut gøre sig selv den tjeneste at se Warrior, men vil man se noget som virker lidt mere realistisk og med mere dybde, så er førnævnte Peaky Blinders et bedre bud. Yderligere en sæson af Warrior er allerede produceret, men har endnu ikke fået en premieredato. Der er kælet for billedsiden af Warrior – sæson 1, med et højt detaljeringsniveau, en sprudlende farveskala i scener der foregår om dagen og dybe sortniveauer i de scener, der foregår indendørs eller om natten. Som tidligere nævnt er kampscenerne meget veleksekverede, og der gives tid og rum til at man får alle de lækre moves med. Ansigtsdetaljer står skarpt ned til mindste skægstub, og bymiljøerne og kostumer fra slutningen af 1800-tallets San Fransisco er virkeligt gennemført lavet, selvom der er lavet visse tilpasninger for at tækkes, hvordan det forventes at en helt skal se ud i dag.
Warrior – sæson 1 er udstyret med et DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor, der egentligt gør det udmærket uden dog at imponere. Lydsiden i de mange kampscener er heldigvis holdt i den realistiske stil og ikke den overdrevne, som jeg husker det fra Bruce Lee filmene. I seriens actionsekvenser, eller når atmosfæreskabende lyde fra omgivelserne skal formidles, kommer samtlige surroundkanalerne til anvendelse, mens subwooferen indimellem også får lov til at arbejde for sagen. Dialogen fremstår altid tydeligt, velprioriteret og centralt placeret i lydbilledet.
• Inside Warrior - Get a close look at each episode
Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic Tilbage til Blu-ray serie anmeldelser |