-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Star Trek Picard sæson 1 blu-ray anmeldelse
Star Trek Picard sæson 1 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen Zone B (Nordisk udgave) Spilletid: 8 timer & 9 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 8. februar 2021 Distributør: The Walt Disney Company Nordic / Paramount
Antal disk: 3 = Blu-ray Genre: sci-fi Skuespiller:
Patrick Stewart som Jean-Luc Picard
Alison Pill som Dr. Agnes Jurati Isa Briones som Dahj / Soji Michelle Hurd som Raffi Harry Treadaway som Narek Evan Evagora som Elnor Peyton List som Narissa Rizzo Jeri Ryan som Seven of Nine Beskrivelse:
Med Star Trek: Picard genoplives den originale Star Trek serie og filmserie med Patrick Steward i rollen som Jean-Luc Picard. Den tidligere Starfleet admiral Picard lever pensioneret på et vingods i Frankrig, hvor han bor sammen med et par tidligere besætningsmedlemmer som ansatte. Han opsøges af en ung kvinde, Dahj, som med nød og næppe er undsluppet et kidnapnings-/ attentatforsøg, hvor de særlige kampevner hun ikke vidste hun havde, pludseligt blev aktiveret. Picard kommer hurtigt frem til at pigen kan være en android uden at vide det, men androids eller syntetiske mennesker er blevet forbudte pga. en løbsk androide som for år tilbage forårsagede et stort attentat, som kostede mange livet. Picard har dog stadig gode minder om androids, da hans bedste ven og nu afdøde kollega, Data, var en androide, så da Dahj dræbes ved et nyt attentat, sætter Picard sig for at indlede en selvbestaltet mission, da han er overbevist om at pigen har en tvillingesøster, som befinder sig i stor fare. Han samler et lille hold bestående af to ex-Starfleet officerer, Raffi og Rios, samt en ekspert i syntetiske mennesker, Dr. Jurati og sammen drager de ud i universet for at finde tvillingesøsteren inden det er for sent.
Star Trek: Picard: Season One er nok mest for fans af den gamle serie og filmene, men selv jeg, som kun har set den nyeste filmtrilogi instrueret af J.J. Abrams, var ganske godt underholdt og der er ikke sparet på budgettet for specialeffekts. Man skal lige arbejde sig ind i universet for der er mange detaljer og referencer til ting der er sket i tidligere episoder og forskellige alien-racer mv. at forholde sig til, men langt det meste forklares fint gennem tilbageblik eller samtaler. Dernæst skal man lige vænne sig til at nogle af karaktererne virker lidt overspillede, f.eks. Raffi spillet af Michelle Hurd, men det opvejes til fulde af Patrick Stewart, som er utrolig behagelig i rollen som Picard. Og så er serien bare spækket med lækker sci-fi; rumskibe, cyborger, laservåben, holografiske arbejdsredskaber og besøg på fremmede planeter med forskellige folkeslag, så hvis man er sci-fi fan og er blevet færdig med the Mandalorian, er Star Trek: Picard et godt bud på en ny serie, der måske også giver lidt mere stof til eftertanke end førnævnte.
Billedsiden på denne 1080p Blu-ray udgivelse af Star Trek: Picard er grundlæggende fantastisk flot med et højt detaljeniveau i nærbilleder af ansigter og uniformer eller i de store landskaber på f.eks. Picards vingods. Billedet leveres i formatet 2:39:1 og er udstyret med en naturlig farveskala med god dybde i det knivskarpe og detaljerede billede. Sortniveauet er også yderst tilfredsstillende dybt i de mørkere scener f.eks. inde i Borg kuben. Desværre trækker kompressionsfejl i billedet i nogle få scener karakteren en tak ned, men som helhed er billedsiden godkendt.
Lydsiden af Star Trek: Picard leveres som et DTS HD 5.1 Master Audio lossless lydspor, og det fortjener afspilning på et godt surroundanlæg for at man får det fulde udbytte, for serien har masser af actionsekvenser med skudsalver fra laservåben, nærkamp og rumskibe, hvor samtlige surroundkanaler kommer i spil og subwooferen får lov til at arbejde igennem i det dybe LFE-område. Jeff Russo’s dragende titelmelodi indleder hvert afsnit og sætter scenen perfekt, mens dialogen i alle scener fremstår velprioriteret og centralt placeret i lydbilledet.
Blu-ray udgaven af Star Trek: Picard er spækket med ekstramateriale og i diskmenuen kan man for hvert afsnit vælge at se en lille feature, der omhandler det specifikke afsnit. Øvrigt ekstramateriale er listet op nedenfor:
• Story Log (1080p): "Remembrance" (3:36), "Maps and Legends" (8:28), and "The End Is the Beginning" (4:26).
• Video Commentary (1080p, 44:18) • Deleted Scene (1080p, 2:43) • Star Trek Short Treks: Children of Mars (1080p, 8:21) • Make It So (1080p, 10:04) • Story Log (1080p): For "Absolute Candor" (4:51), "Stardust City Rag" (7:19), "The Impossible Box" (7:10), and "Nepenthe" (6:24). • Story Log (1080p): For "Broken Pieces" (5:06), "Et In Arcadia Ego, Part 1" (4:06), and "Et In Arcadia Ego, Part 2" (7:26). • Deleted Scenes (1080p): For "Broken Pieces" (1:02), "Et In Arcadia Ego, Part 1" (1:08), and "Et In Arcadia Ego, Part 2" (0:37). • Aliens Alive: The xBs (1080p, 12:34) • Picard Props (1080p, 13:20) • Set Me Up (1080p, 14:30) • The Motley Crew (1080p, 19:10) • Gag Reel (1080p, 7:56) Anmeldelse skrevet febraur 2021. |