-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Luca blu-ray anmeldelse
Luca blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time & 35 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 7.1 Engelsk, Dolby digital 5.1: Dansk, norsk, finsk, svensk Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 1.85:1
Blu-ray udgivelsesdato: 6. september 2021 Distributør: The Walt Disney Company Nordic.
Antal disk: 1 = Blu-ray Genre: Animation, Komedie, eventyr Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer Instruktør: Enrico Casarosa Manuskript: Enrico Casarosa, Jesse Andrews, Simon Stephenson Producer: Pete Doctor, Kiri Hart, Carrie Hobson Klip: Catherine Apple, Jason Hudak
Musik: Dan Romer Stemmer (danske i parentes):
Jacob Tremblay som Luca Paguro (Melvin Pedersen)
Jack Dylan Grazer som Alberto Scorfano (Bertil De Lorenzi) Emma Berman som Giulia Marcovaldo (Idun Mealor Olsen) Saverio Raimondo som Ercole Visconti (Hadi Ka-Koush) Maya Rudolph som Daniela Paguro (Pernille Schrøder) Marco Barricelli som Massimo Marcovaldo (Dejan Čukić) Jim Gaffigan som Lorenzo Paguro (Bjarne Antonisen) Peter Sohn som Ciccio (Laurids Skovgaard Andersen) Sacha Baron Cohen som Onkel Ugo (Omar Marzouk) Lorenzo Crisci som Guido (Oliver Mads Zhelder Due) Beskrivelse:
Luca er et havvæsen, der lever en kedelig tilværelse som ’fiskehyrde’ på havbunden med sin familie i skjul for menneskene. En dag finder han nogle spændende genstande, som menneskene har tabt og møder her også et andet havvæsen, Alberto, som inden længe lokker Luca op på den forbudte landjord, hvor de på magisk vis forvandles til to italienske drenge. I den lille fiskerby Portorosso på den italienske riviera er de lokale på evig jagt efter havvæsner som dem, men da de to drenge nu ligner mennesker, kan de bevæge sig frit rundt. De forelsker de sig i en rød Vespa, som de bare må eje. De møder også pigen Giulia, som er datter af en lokal fisker og hun fortæller dem om det årlige ’triatlon’ hvor man dyster i disciplinerne svømning, pastaspisning og cykelløb. Vinderen modtager en pengepræmie, som vil give drengene mulighed for at købe en ældre Vespa, som de agter at sætte i stand og rejse verden rundt på. Landsbyens børn terroriseres af den lokale bølle som også har tænkt sig at vinde løbet for 6. gang og samtidigt må drengene passe på ikke at blive våde, for så forvandles de til havvæsner igen og bliver jaget vildt i landsbyen.
Endeligt er Lucas forældre kommet til Portorosso for at få deres dreng med hjem, så der er nok af dilemmaer og problemer for de to drenge at holde styr på, som også må tage deres venskab op til revision, da Giulia nu også er en del af gruppen.
Luca er en smuk og sød animationsfilm fra Disney Pixar i en lidt anderledes ’streg’ end vi er vant til. Figurerne ligner en mellemting mellem noget fra ’Det regner med frikadeller’ og ’Terkel i knibe’ men er stadig meget charmerende og den italienske atmosfære oser så voldsomt ud af skærmen, så man omgående får lyst til en tur sydpå til støvlelandet. Temaerne i Luca er blandt andet venskaber samt rejsen mod at blive voksen og løsrive sig fra sine forældre. Det er alt sammen set før, så derfor kunne man godt have ønsket sig at filmen var lidt sjovere eller havde lidt flere spændingsmomenter. Der mangler også lidt flere scener med de søde og sjove bifigurer til at levere de humoristiske indslag, for Lucas bedstemor og ikke mindst onkel Ugo fra dybhavet er fantastiske bifigurer, men de får for lidt spilletid. Det samme kan siges om Giulias kat, som også er ret morsom.
Hovedrollerne, som Luca og Alberto, er godt castet med stemmerne fra to unge skuespillere med tilpas med italiensk accent, mens Sacha Baron Cohen leverer stemmen til Onkel Ugo. Fælles for alle medvirkende skuespillere er gode og livagtige stemmepræstationer, der giver masser af liv til figurerne og de danske stemmer gør det også fortræffeligt. Luca på Blu-ray er en utrolig smuk oplevelse, hvor der er i scenerne over vandoverfladen, er så meget knald på primærfarverne at man næsten kunne ønske sig et Phillips tv med Ambilight for at få det fulde udbytte. Under havoverfladen er lyset og dermed farverne naturligt nok mere afdæmpet, men det fungerer også glimrende. Animationerne er helt i top og figurerne bevæger sig smukt glidende, mens billedsiden leveres med en fremragende skarphed og detaljerigdom på teksturer, som yderst livagtigt gengiver det lille italienske fiskerleje og de personer der bor der, omend sidstnævnte er meget karikeret gengivet. Sortniveauet er dejligt dybt, og der var ingen synlige komprimeringsfejl i denne førsteklasses udgivelse fra Disney.
Luca udkommer på Blu-ray med et engelsk DTS HD-MA 7.1 og Dolby digitalt 5.1 soundtrack på hhv. dansk, norsk, finsk og svensk, som generelt er gennemført udført, men måske er lidt vel frontorienteret, mens surroundeffekterne er mere afdæmpede og ikke gør meget væsen af sig. I scenerne under vandet er lyden bevidst dæmpet, hvilket er en fin effekt for at definere hvor vi befinder os, mens lyden over vandet modsat går krystalklart igennem. Dialogen fremstår i hele filmen tydeligt og velprioriteret og både de originale og de danske stemmer leveres med stor indlevelse.
Ekstramaterialet omfatter slettede scener og et par temafilm:
• Our Italian Inspiration (1080p, 14:21 • Secretly a Sea Monster (1080p, 12:23) • Best Friends (1080p, 7:15) • Deleted Scenes (1080p, 30:30 total runtime) • Trailers (1080p) Anmeldelse skrevet september 2021. |