The Contractor blu-ray anmeldelse

 
The Contractor blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

The Contractor blu-ray anmeldelse

Zone B (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 43 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 5. december 2022
Distributør: SF Studios / STX FINANCING
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Action, Drama, Thriller
Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Tarik Saleh
Manuskript: J.P. Davis
Producer: B.la. Samantha Allwinton, Katie Anderson, Josh Bratman, Samuel J. Brown.
Fotograf: Pierre Aïm
Klip: Theis Schmidt
Musik: Alex Belcher
 
Medvirkende
Chris Pine som James
Gillian Jacobs som Brianne
Sander Thomas som Jack
Toby Dixon som Young James
Dean Ashton som James' Father
Dustin Lewis som Pastor
 
Beskrivelse:
En realistisk militær action thriller, med noget på hjerte der er ubehageligt at høre.
 
The Contractor blu-ray anmeldelse
 
Nogen vil måske springe “The Contractor” over fordi den ligner enhver anden generisk militær action thriller. Men det er bare på overfladen. På trods af den korte spilletid tilpasset til unge seere, formår filmen at give et forbløffende autentisk indblik i vilkårene for patriotiske amerikanske militærfolk og giver et realistisk billede af, hvordan lejesoldater bliver til. Det er modigt, og helt sikkert også politisk ukorrekt i det militær tunge USA.

Chris Pine spiller James, en erfaren soldat med fysiske skader efter aktiv militærtjeneste og med seriøse pengeproblemer privat. Han bliver udskrevet fra militæret uden pension eller sundhedspleje da der skal “ryddes op” i de “ødelagte” soldater. I desperation efter at kunne forsørge sin familie, får han via en ven kontraktarbejde i den private sektor. Han slutter sig til sin krigskammerat Mike (Ben Foster) i et privat firma,hvor de bliver en del af et hold der sendes til Berlin for at dræbe en videnskabsmand, der efter sigende arbejder for terrorister.

Hurtigt finder holdet ud af, at der er større kræfter på spil, i et større plot der intet har tilovers for deres liv, og snart er James på flugt.

Filmen formår at lave en fin karakteropbygning og instruktør Tarik Saleh skaber en virkelig god, realistisk baggrund. Filmen romantiserer intet, hvilket gør den ubehageligt nærværende. Fra at føles lidt indie, går den over i en mere “Jason Bourne” agtig stil, da vores hovedperson må bruge al hans træning på at holde sig selv i live og jages af sine egne landsmænd i Berlin. En særlig stærk scene får vi, da James har såret en contractor, og finder ud af, at han er amerikaner og præcis som ham selv. Sendt på en opgave som et stykke skarpslebent engangs-værktøj, uden at forstå hvad det er han bliver brugt til.

Der er her den problematiske substans findes, der tackler problemerne inden for militæret og private entreprenører. Det er en film der helt sikkert er politisk ubehagelig i USA, og derfor nok heller ikke har fået den store opmærksomhed.

Den svenske instruktør Tarik Saleh får tilført noget intimitet i fortællingen, der trods sin for korte spilletid alligevel efterlader os et sted med plads til eftertanke.

For sit modige take på verdens mest klichefyldte genre, fortjener den en plads i enhver film samling.
 The Contractor blu-ray anmeldelse

The Contractor er skudt digitalt, og det der rammer øjeæblet er praktisk talt så godt som det overhovedet kan blive på Bluray. Det er klart en kandidat der kun kan blive endnu bedre på UHD disk, med filmens mange skygge scener, hvor HDR vil kunne gøre en velkommen forskel. Farverne er naturlige og har en filmisk palette, kontrast ligeså. Ingen støj eller kompressions problemer at spore. Super solidt og knivskarpt arbejde her.
 
 Denne nordiske Blu-ray udgivelse glimrer ved ikke at have det 7.1 encode som amerikanerne får. Det er endnu et eksempel på den helt åndssvage praksis film selskaberne har i forskellige territorier, hvor de i stedet for at bruge fælles master materialer, insisterer på at lave en standard vare. Vi må nøjes med en 5.1 encode, hvilket heldigvis byder en fremragende oplevelse i perfekte proportioner.

Musik fremstår intens og naturlig. Lyden er åben og homogen på en måde hvor højttalerne simpelthen “smelter” væk og indhyller dig i handlingen. Trods lydformatet, trækkes musikken flot ud, ligesom LFE kanalen får lov til at arbejde for det på en moden og historie underbyggende måde. Dialogen er klar og center fokuseret hele vejen igennem.

Dette er et reference mix anno 2022, og gøres nok ikke meget bedre. Fremragende arbejde.
 
Dette er en helt typisk nordisk udgivelse, uden skyggen af ekstra materiale, eller bare et kommentarspor…
 
Set/hørt på:
Billede: JVC DLA-N7 projektor
Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 Processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 hørt med Neural:X upmix.
 
 
Anmeldelse skrevet december 2022.

Tak til SF Studios / STX FINANCING

Tilbage til blu-ray anmeldelser