-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Kick-ass 2 blu-ray anmeldelse
Kick-ass 2 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 1 timer og 43 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk French: Dolby Digital 5.1, Spanish: Dolby Digital 5.1, Italian: Dolby Digital 5.1. Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Spansk, Tysk, Hollandsk, Italiensk, Fransk, Arabisk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p Blu-ray udgivelsesdato: 9 januar 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray Genre: Action Biograf premiere: 29 august 2013. Crew: Instruktør: Jeff Wadlow Manuskript: Jeff Wadlow og Mark Millar Producere: bl.a. Adam Bohling, Trevor Duke-Moretz og Pierre Lagrange Fotograf: Tim Maurice-Jones Klip: Eddie Hamilton Musik: Henry Jackman og Matthew Margeson Skuespiller: Aaron Taylor-Johnson som Dave Lizewski(Kick-ass)
Chloë Grace Moretz som Hit-Girl Jim Carrey som Colonel Stars and Stripes Christopher Mintz-Plasse som The Motherfucker Beskrivelse:
Siden Matthew Vaughn med Kick-Ass i 2009 udlevede drømmen, som alle teenagere har tænkt på et eller tidspunkt i livet – at blive superhelt – har fans ventet spændt på efterfølgeren til den store succes. Jeff Wadlow har overtaget styringen på instruktørfronten og filmen har desuden fået Jim Carrey om bord på holdet.
Vi følger hændelserne efter den første film, hvor Red Mist(Christopher Mintz-Plasse) sværger hævn over Kick-Ass ved at samle en række superskurke og lave ravage rundt omkring i byen. Kick-ass(Aaron Taylor-Johnson) må ty til samme metoder for at beskytte dem, han holder af, og beslutter sig for at joine en superheltegruppe, som ledes af den benhårde Colonel Stars and Stripes (Jim Carrey). Opgøret kulminerer i denne action-pakkede og ekstremt voldelige efterfølger.
Toeren er uden tvivl kreeret fuldstændig på den måde, som fans af den første film har ønsket. Der er masser af superhelte, sindssygt meget vold og så har man tilføjet en utrolig morsom og velspillende Carrey, som tidligere mafia-håndlanger, der nu søger retfærdighed. Instruktøren og filmholdet har skruet op for alle kedlerne på dette projekt og virkelig gået all-in med effekter, slagsmål og underholdende komiske eskapader. Man føler sig underholdt fra start til slut, men der mangler alligevel en smule dynamik i filmen. Man mangler gnisten fra etteren, da den virkelig bare sparkede seeren tilbage i sædet. Det er dog ikke noget, som sætter bedømmelsen alt for langt ned i skalaen, da filmen byder på en masse interessante bi-historier – bl.a. følger man Hit-Girls opvækst i skolemiljøet, Kick-Ass’ forhold til sin far og en masse småhistorier, som er med til at gøre den i forvejen urealistiske film lidt mere realistisk. Det giver en utrolig god kemi i hele filmen, da den følger en kontinuerlig historie og ikke bryder sammen på noget tidspunkt. Det er svært at forklare, men der mangler en slags gnist i det overordnede billede. Måske er det fordi, at man blev så overvældet af etteren, at toeren kun kan skuffe i sidste ende. Men man er uden tvivl underholdt fra start til slut, og hvis man elsker nørdede mennesker, slagsmål og blod på film, så er Kick-Ass 2 det helt rigtige valg for dig. Jim Carrey brillerer som birollen i filmen, og man nyder for alvor gensynet af de klassiske teenage-helte. Desuden virker hele konceptet mere seriøst – på trods af et utal af jokes under bæltestedet – og det ses bl.a. i hovedrolleskuespillerens overdrevne fysik. Han startede i etteren med at være en tynd ’nørd’, men er nu blevet pumpet op og klar til kamp. Det giver en solid udvikling i filmen og man føler at historien har taget en fremskridende drejning, frem for at cirkulere ved de samme klicheer. Billedet bliver præsenteret i en MPEG-4 AVC 1080p 1.78:1 aspect ratio, som giver en helt igennem fantastisk effekt på filmen hele vejen i gennem. De realistiske optagelser og de hastige kameraskift i de pulserende øjeblikke bliver fornemt leveret gennem denne knivskarpe og detaljerige billedside. De til tider mørke og grynede optagelser giver desuden mere dybde i billedet og et mere karismatisk præg på serien i form af tegneserieeffekter, mens den flotte detaljering giver knivskarpe ansigtstræk, omgivelser og en mere gennemgående omgang med effekterne. De voldsomme scenarier kræver nogle virkelig gode kvaliteter på billedsiden, da mange af dem sker meget hurtige, dristige og overvældende. Heldigvis er denne form for billedpræsentation et helt igennem perfekt match til en film af denne kaliber.
Lyden præsenteres i et English: DTS-HD Master Audio 5.1, hvor der bliver sat ekstra meget fokus på lydsiden i forhold til de andre elementer. Filmen er spækket med action, og dertil skal lyden også kunne rumme de voldsomme eskapader, hvilket heldigvis er aktuelt. Lyden er glasklar og helt perfekt til den flotte visuelle side af serien, som sammen giver en heftig cocktail af action for alle drengerøve. Pistolskud, eksplosioner, slagsmål og så videre virker alle til at være realistiske, da lydsiden giver et meget troværdigt udsnit af virkeligheden. Samlet set er lyden tilpas på alle måder – bassen er dybt rungende, diskanten er afrundet og glasklar og hele kombinationen er en fryd for ørene.
På bonusområdet finder man en række forlængede scener og alternative scener, som giver et fedt indblik i andre koncepter på tegnebrættet. Derudover er der en masse dokumentarer, som går i dybden med effektopbygningen og selve filmens koncept, hvor instruktøren og skuespillerne giver deres input til tilblivelsen. Samlet set er der over 1 times ekstra underholdning for alle pengene. Samlet set er Kick-Ass 2 lige efter forventningerne til dem, som elskede etteren. Der mangler dog en grundlæggende gnist i hele handlingen, da filmen ikke giver det samme ’kick’ ud af oplevelsen som sin forgænger. Jeg vil dog alligevel stærkt anbefale at se den, da historien er utrolig interessant, volden er mangfoldig og skuespillerne gør det fantastisk. Anmeldelse skrevet den 18 januar 2014. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment Tilbage til blu-ray anmeldelser |