-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Deadwood sæson 3 Blu-ray anmeldelse
Deadwood sæson 3 blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 10 timer og 11 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p Blu-ray udgivelsesdato: 30 januar 2014 Distributør: FOX-Paramount Antal disk: 3 = blu-ray Genre: Action, drama Crew: Instruktør: David Milch Manuskript: bl.a. David Milch og Regina Corrado Bog: Rick Riordan Producere: bl.a. Mark Morgan og Karen Rosenfelt Fotograf: bl.a James Glennon Klip: bl.a Elizabeth Kling Musik: bl.a Reinhold Heil Skuespiller: Timothy Olyphant som Seth Bullock
Ian McShane som Al Swearengen Molly Parker som Alma Garret Brad Dourif som Doc Cochran Beskrivelse:
Deadwood er en enormt anmelderrost serie, som havde sin storhedstid fra 2004 til 2006. Selve konceptet tager udgangspunkt i Deadwood i South Dakota, USA. Tiden er i 1870’erne, hvor vi følger en western-inspireret fortælling om korrupt, magtspil og datidens samfundsnormer. Serien gav i gennem tre sæsoner en helt fantastisk fortælling om datidens liv i nærheden af Det Vilde Vesten, og med denne genudgivelse af 3. sæson, er det muligt at genoplive en fantastisk cocktail af virkelighed blandet med fiktionelle virkemidler.
Temaerne følger stadig det samme spor – korruption og voldsomme magtkampe omkring pengemidlerne i den lille flække. Selve handlingen er dog bevæget langt mere over i en moderne indfaldsvinkel på handlingen. I første sæson handlede det om guldgravning, men i dette plot kan man følge en arbejdsmæssig udvikling mod mere kommercielle interesser. Spændingen er stadigvæk helt i top og karaktererne giver virkelig deres bedste skyts til dette brag af en afslutning på serien. Serien spiller stadigvæk på virkemidler såsom voldsomt sprogbrug, hård vold og ikke mindst en masse brutale forretningsmetoder, som virkelig sætter tingene i perspektiv.
Byens beboere har udviklet sig langt mere ind i et velordnet system frem for de foregående sæsoners barbariske arbejdsmetoder i jagten på guld. Selve underholdningsværdien i serien er uden tvivl baseret på manuskriptforfatternes evne til at skrive virkelig historie ind i handlingen. På den måde får man både en slags historiefortælling, mens man følger en fiktionspræget og fandens til underholdende plot ved siden af. Dybden i karaktererne og plottet har langt fra mistet sin gnist i denne tredje sæson, og man kunne ikke ønske sig en bedre afslutning på en western-saga. Samlet set er Deadwood sæson 3 en sublim underholdningspakke, som har alt – vold, korruption, sex, magt og ikke mindst et indblik i en westernverden, som altid har fascineret undertegnede. Man er fanget i plottet fra start til slut, og når man først har sat skiven i maskineriet, så er man nødt til at se det til ende. Formidabel underholdning som klart kan anbefales! Billedet bliver præsenteret i et MPEG-4 AVC 1080p 2.40:1 aspect ratio, som giver en ret så flot filmoplevelse fra start til slut. Der er lagt meget vægt på personernes ansigtstræk og stereotype udseende, hvilket fungerer ret så godt i forhold til seriens kontekst. Ansigterne og kostumerne er yderst detaljerede og man bliver faktisk overrasket over, hvor meget arbejde der er lagt i videoprocessen. Man føler virkelig, at man befinder sig i midten af 1800-tallets western-tilværelse, da halvdelen af underholdningsværdien stammer fra den fantastiske scenografi. Der er næsten ingen grumsede optagelser eller sammenklumpede misfarvninger i seriens visuelle side og samlet set får billedsiden uden tvivl topkarakter på denne udgivelse.
Lyden er heller ikke værst på denne udgivelse. Den bliver præsenteret i et DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor, som giver gode muligheder for at supplere filmens formidable billedredigering. Dialogerne er et af de mest brugte elementer i filmen, og der er heller ikke noget at klage over dér, da man virkelig lægger mærke til de distinktive stemmer. underlægningsmusikken er med til at skabe den rette stemning og atmosfære, og hjælper desuden seeren med at glide let og elegant i gennem den underholdende atmosfære i Det Vilde Vesten. Lydsiden spiller fantastisk godt sammen med det visuelle, og denne kombination gør hele konceptet langt mere realistisk og betagende. Uden tvivl også topkarakter på lydsiden! Anmeldelse skrevet den 25 januar 2014. Tak til FOX-Paramount / PR Nordic Tilbage til Blu-ray Serie anmeldelser |