13 Hours blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

 

Antal disk: 1  = Blu-ray.

Genre: Drama/krig
Biograf premiere: 18. februar 2016.

Instruktør: Michael Bay

Manuskript: Chuck Hogan & Mitchell Zuckoff

Producere: bl.a. Richard Abate, Michael Bay & Kenny Bates
Fotograf: Dion Beebe

Klip: Michael McCusker, Pietro Scalia & Calvin Wimmer
Musik: Lorne Balfe

 

John Krasinski som Jack
James Badge Dale som Tyrone
Pablo Schreiber som Kris
David Denman som Dave
Dominic Fumusa som John
Max Martine som Mark

Beskrivelse: 
Michael Bay er mest af alt kendt for sine voldsomme og eksplosive actionfilm, og det er tydeligvis også gældende i denne krigsfilm – dog har han ændret tonen en smule, og i stedet fokuserede på virkelige hændelser og stærke følelser i et krigshærget land i filmen 13 Hours.

 

 

Filmen tager sit udgangspunkt i den amerikanske diplomatbygning i Benghazi, Syrien, hvor en gruppe militante islamister invaderer området. Området er beskyttet af uerfarne soldater, hvilket får en gruppe hemmelige soldater indkvarteret i landet til at bryde deres ordrer og beskytte de amerikanske borgere. Kampen virker umulig, men seks soldater gør deres bedste for at holde forsvaret.

Actionmæssigt er filmen en ganske underholdende størrelse, da den virkelig leverer nogle af nutidens bedste taktiske krigsscener i kampen mellem terroristerne og de amerikanske elitesoldater. Den historiske korrekthed i fremstillingen har været betvivlet i flere aspekter, men det kommer ikke så nøje i forhold til underholdningsmæssige aspekter. Når en film skriver ’en virkelighed historie’ eller ’baseret på virkelige hændelser’, skal man altid have lidt fornuft i baghovedet og stadigvæk huske at behandle filmen som det, den er – fiktion og underholdning.

Den første halvdel af filmen giver ikke den bedste oplevelse af helheden, da man drukner i amerikanske klichéer og tåkrummende parodier på kvalmende følelsesøjeblikke. De første scener understreger alle de ting, man frygter fra en amerikansk actionfilm og ikke mindst Michael Bay selv. Heldigvis bliver man belønnet, hvis man udholder de første indledende fortællinger, da man senere oplever den intense action-del, som Bay trods alt har styr på. Her kommer elitestyrkernes evner til sin ret, og den taktiske kamp i deres amerikanske anlæg minder meget om klassiske taktikspil såsom Counter Strike og lignende kreationer. Bay har finpudset sine eksplosioner og giver et uhyggeligt realistisk billede af, hvordan slagmarken kan foregå i moderne krigsførelse.

Filmens udvikling i intensitet er også en vigtig faktor i underholdningen, da man ikke blot får én kampscene, men i stedet en gradvist opgraderet duel mellem de gode og de onde. Terroristernes forsøg på at indtage den amerikanske ’borg’ kommer i bølger, og det giver en ufattelig solid spændingsfaktor, hvor man ikke kender til mulighederne i udfaldene. Med mindre man har læst bogen eller fulgt historien på amerikansk tv, så har man ingen anelse om, hvem der overlever og hvem der mister livet for deres land. Selvom første halvdel kapper en stor bid af mulighederne i filmens overordnede underholdningsfaktor, så glemmer man hurtigt den sløve start og sidder på kanten af sædet den sidste time.

Samlet set er 13 Hours som forventet en amerikaniseret film med stærke patriotiske elementer og lidt kvalmende følelseselementer, men formår alligevel at sparke solid action henover skærmen med realistiske undertoner. Krigshistorien er ikke så original, men underholdningsværdien er gennemført og filmen bliver på den overordnede front en ganske lækker lille sommer-blockbuster på hjemmefronten.

 

Billedmæssigt sidder filmen helt i skabet og formår at levere nogle fantastiske billedkompositioner, som skaber en underholdningsmæssig værdi i sig selv. Alt fra de helt stille og rolige samtaler på basen til de hektiske skuddueller er prydet med skarpe billeder og stærke klipninger, som gør det til en fornøjelse at se helheden. Kameravinklerne er det største trækplaster i filmen, da man hele tiden overraskes af nye vinkler i kampens hede og desuden får hele situationen fra mest mulige kilder. Samlet et er billedsiden et stærkt og vigtigt punkt i oplevelsen af filmen, og fortjener uden tvivl topkarakter.

Lydmæssigt er filmen også helt i gennem fantastisk, da man har forsøgt at ramme de mest realistiske lyde fra virkeligheden – alt fra eksplosionerne til pistolskuddene vækker en realistisk faktor i filmen, selvom Bay dog ikke kan dy sig for at skrue lidt op for machofaktoren i flere situationer. Det spænder lidt ben for realismen, men booster derimod underholdningsværdien og drengerøvsfaktoren helt op i top. Samlet set en lækker lydside.