-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
All of us strangers blu-ray anmeldelse
All of us strangers blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan VIlhelmsen
Zone B (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time og 46 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 1. juli 2024 Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray Genre: drama, romantik Biografpremiere: 22. februar 2024 Instruktør: Andrew Haigh Manuskript: Andrew Haigh, Taichi Yamada
Producer: Robert Aaronson, Farhana Bhula, Graham Broadbent Fotograf: Jamie Ramsay
Klip: Jonathan Alberts
Musik: Emilie Levienaise-Farrouch
Skuespiller:
Andrew Scott som Adam
Paul Mescal som Harry Carter John Grout som Adam som barn Jamie Bell som Far Claire Foy som Mor Beskrivelse:
I det romantiske drama 'All of Us Strangers' opsøges den spirende forfatter Adam en aften af den yngre Harry i sin lejlighed i en ellers mennesketom boligblok i London. Adam afviser at lukke den noget berusede Harry ind, men det varer dog ikke længe før de mødes igen og indleder et forhold. Adam er dog svært optaget af fortidens minder og har svært ved at engagere sig i forholdet, da han drages tilbage til sit barndomshjem i forstæderne, hvor han er vokset op. Hans forældre døde i et trafikuheld for 30 år siden, men da han opsøger barndomshjemmet, ser forældrene ud til at have samme alder, som de havde inden de døde. Gennem samtaler og møder med forældrene genoplever Adam sin barndom og minder, der kredser om det at springe ud som homoseksuel, men også om forældrenes pludselige død. Sorgbearbejdelsen gennem denne proces betyder at Adam begynder at komme ud af hans ensomme boble, men er det tids nok at redde forholdet til Harry?
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
'All of Us Strangers' er en fin kærlighedshistorie med et twist, da det også er en spøgelseshistorie: Adam mødes og taler med hans afdøde forældre, som var de i live og de spørger interesserede ind til hans liv, men også til hvordan de selv døde. Gennem samtalerne får Adam svar på nogen af de spørgsmål der har tynget hans liv efter forældrene døde. Trods spøgelses-twistet er filmen er dog på ingen måde uhyggelig, men tværtimod meget dvælende, dog uden at blive langtrukken. Man er hele tiden i tvivl om begivenhederne foregår i virkeligheden eller kun inde i Adams hoved eller i et af hans mange mareridt, men filmen formår på en interessant måde at fortælle om Adams barndom og ungdom, flettet sammen med at han udvikler forholdet til Harry. Hovedrollen som Adam spilles fremragende af Andrew Scott bl.a. kendt fra 'Sherlock', mens Paul Mescal spiller rollen som Harry. I de øvrige væsentlige biroller ses Claire Foy og Jamie Bell, som Adams forældre og alle spiller deres roller med stor varme og troværdighed.
’All of Us Strangers’ leveres på blu-ray i billedformatet 2:39:1 med en flot billedside, der står knivskarpt selvom det kun er 1080p. Farveskalaen er meget smuk og varm, men samtidigt nuanceret og naturlig. Detaljerigdommen i de mange close-ups er høj og små ansigtsdetaljer og andre teksturer fremstår klart og tydeligt. Der er god dybde i alle scener, også de scener som foregår indenfor i en ofte lidt halvdunkel belysning. Jeg fandt ikke spor af kompressionsfejl nogen steder, så alt i alt en flot udgivelse af ’All of Us Strangers’.
’All of Us Strangers’ kommer med et fint 5.1 DTS-HD MA-lydspor, der på bedste vis formår at understøtte stemningen i filmen, både retningspanoreringer fra passerende tog eller et fyldigt 80’er musiklydspor fra baren. Samtidigt leverer lydsporet også masser af stemningsskabende baggrundslyde fra regn eller baggrundslyde fra den ellers stille boligblok. Dialogen fremstår i alle scener perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet.
• Building Adam’s world
• Roots of the Story Anmeldelse skrevet August 2024
|