Angry Birds Toons Sæson 1 – Del 2 blu-ray anmeldelse

 
Angry Birds Toons Sæson 1 – Del 2 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Angry Birds Toons Sæson 1 – Del 2 blu-ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) 
Spilletid: 1 time og 12 minutter 
Lyd: Dolby digital 2,0 : Engelsk
Undertekster: kun undertekster til ekstramateriale
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 High Definition 1080P

Blu-ray udgivelsesdato: 6 juni 2014
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment 
Antal disk: 1 = blu-ray

Genre: Animation
 
Beskrivelse: 
Velkommen tilbage til Piggy Island hvor Angry Birds' overlevelse er på spil!
Slå dig sammen med Rød, Chuck, Matilda, Bombe, Blues og Torence mens de fortsætter med at klække planer for at forpurre de luskede Piggles planer om at stjæle deres æg. Baseret på en af de mest populære spil i historien, er Angry Birds Toons, sæson 1, vol. 2 tilbage med alle dine favoritter i 26 sjove eventyr. Vil det lykkes vores helte besejre de frække Piggies én gang for alle?
 
Angry Birds Toons Sæson 1 – Del 2 blu-ray anmeldelse
 
Man skal trods alt have gemt sig under en sten af en anseelig størrelse, hvis man ikke aner hvem og hvad Angry Birds er for en størrelse. Tilbage i 2009 brød finske Rovio lydmuren, da de lancerede det simple spil til iPhone/iPad, hvor fugle, der hver især kunne smadre forskellige ting, skulle genvinde magten over de onde grise, der havde besat deres land. Fem år, ti nye spil og mere milliarder solgte spil senere er der ikke det stykke merchandise, man ikke kan få med Angry Birds. T-shirts, madkasser, bamser og bøger er kun et lille udvalg af mængderne af produkter, som man i dag kan finde med de sjove fugle og onde grise, der til stadighed sælger spil som varmt brød. Derfor var det ikke et chok for den store verden, da man i foråret af 2013 havde premiere på Angry Birds Toons.

Konceptet er ikke ukendt. Ligesom Disney Shorts og Looney Toons er Angry Birds Toon små film, der dog er halveret i længde i forhold til ovenstående klassikere, hvilket giver en spilletid på knap tre minutter pr film. På denne bluray finder man derfor hele 26 episoder, der alle handler om fuglene, grisene og deres evige kamp med hinanden. Ligesom i spillene har hverken fugle eller grise noget forståeligt sprog, så det handler om lyde, ansigtsudtryk og reaktioner, når handlingen render over skærmen.

Som far til to børn i målgruppen, kendte jeg naturligvis godt Angry Birds Toons, så jeg mødte derfor de seksogtyve afsnit med rank ryg og højt humør. Efter cirka halvdelen måtte jeg tage en pause. Selv om børnene hyggede sig og fandt hver eneste episode festlig og morsom, havde jeg en hovedpine af dimensioner, for humoren, det manglende sprog og ensformigheden havde overmandet mig. Min hovedpine blev ikke mindre gennem sidste halvdel, der nærmest var en kamp mellem mig og de forbandede fugle og grise, der bare blev ved i samme spor uden nogen som helst brud på monotonien. Ungerne derimod havde hygget sig over de knap halvanden time, så derfor lander jeg på to stjerner, for det er svært at forestille sig et voksent menneske, der kan holde 26 episoder af Angry Birds Toons ud i et stræk. Har man til gengæld et børneværelse, der er godt isoleret og er placeret langt fra forældrenes sarte øren, kan jeg varmt anbefale denne tossede serie, der helt sikkert vil skabe jubel for stort set alle, der er født i dette årtusinde.
 Angry Birds Toons Sæson 1 – Del 2 blu-ray anmeldelse
Angry Birds spillets farverige palette går igen i Angry Birds Toons. Farvegengivelsen er ret imponerende og billedet er generelt roligt og varmt for øjnene i denne samling af forholdsvis ukomplekse animationer. Billedet har et par underlige skygger undervejs, men det er i småtingsafdelingen på en skive, der er af sædvanlige høje standard for animationer i HD.
 
Man tror det er løgn, men lyden er rent faktisk et ganske banalt lydspor i god gammeldags stereo. Det skal man ikke lade sig narre af, for selv om det naturligvis ikke kan hamle op med HD lyd, så er der usædvanlig meget liv i lyden, der har fine effekter og god gennemslagskraft gennem samtlige episoder. Da der alligevel ikke er nogen dialog, giver lydsporet faktisk en ganske fin oplevelse, der går helt i tråd med billedet og animationerne.
- Meet the Characters
- 4 Featurettes

Anmeldelse skrevet 3. juli 2014.

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Tilbage til blu-ray serie anmeldelser