-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Creed 3 blu ray anmeldelse
Creed 3 blu ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone A-B-C =kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time og 56 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 5. juni 2023 Distributør: SF Studios / MGM
Antal disk: 1 = Blu-ray Genre: sport, drama Biografpremiere: 2.marts 2023 Instruktør: Michael B. Jordan Manuskript: Keenan Coogler, Zach Baylin
Producer: William Chartoff, Ryan Coogler, Zinzi Coogler, Dezi Gallegos Fotograf: Kramer Morgenthau
Klip: Jessica Baclesse, Tyler Nelson
Musik: Joseph Shirley
Skuespiller:
Michael B. Jordan som Adonis Creed
Tessa Thompson som Bianca Creed Jonathan Majors som Damian Anderson Wood Harris som Tony 'Little Duke' Burton Phylicia Rashad som Mary-Anne Creed Mila Davis-Kent som Amara Creed Jose Benavidez som Felix Chavez Selenis Leyva som Laura Chavez Beskrivelse:
Creed er tilbage… gad vide hvad der mon får Adonis i ringen nu?...
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Efter at have domineret bokseverdenen, trives Adonis Creed (Michael B. Jordan) både karrieremæssigt og familiemæssigt. Da barndomsvennen og tidligere bokse stjerne Damian (Jonathan Majors) dukker op igen efter at have afsonet en lang fængselsstraf, er han ivrig efter at bevise, at han fortjener sin chance i ringen. Konfrontationen mellem de tidligere venner er mere end bare en kamp. For at afgøre regnskabet må Adonis sætte sin fremtid på spil for at kæmpe mod Damian - en bokser, der intet har at miste, og i øvrigt er en total idiot.
Det klassiske “du kan ikke løbe fra din fortid” plot eksekveres her, i endnu en herligt tåkrummende boksefilm, skåret over Rocky klassikerne, denne gang helt uden deltagelse af “rocky” på skærmen. "Creed" mangler ganske enkelt den magi, som de tidlige "Rocky"-film, den udspringer fra, besidder - og "Creed III" er et typisk eksempel på når der løbes tør for manuskript selvkritik/ talent.. Michael B. Jordan mangler karisma også som instruktør, hvor han debuterer samtidig med hans hovedrolle her! I filmen har Adonis trykket sig tilbage til et luksusliv i LA med sin inkluderede popstjerne-kone Tessa Thompson… Via Keenan Coogler og Zach Baylins hullede, tegneserieagtige, “hoppen over hvor gærdet er lavest” manuskript bliver Majors Jordans nemesis, - som han må vende tilbage til ringen for at kæmpe mod i en afgørende finale, - Så præcist lamt og kitschet, som det lyder, tilsat lidt Hollywood-polish.. Det er en forudsigelig gang sjask, der ganske enkelt var en pine at komme igennem, og det siger måske noget om, hvorfor Sylvester Stallone ikke gad være med? Men det er hvad man kan få for 75 millioner dollars i Hollywood… og stadig tjene 200 millioner. Folket VIL have junk, så værsgo og spis. Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
På bluray ser Creed 3 faktisk originalt og godt ud med sit helt eget cinematiske look. Masser af pop, “pang” og drama i farvepaletten, dog med en tendens til manglende skygge detaljer grundet en måske lidt for trykket sort.Generelt dog en flot billedkvalitet der ikke kan sættes en finger på kompressionsmæssigt.Ærgerligt at vi kun får Blu Ray udgivelsen i Norden, men selv teknisk super kvalitet er jo lige meget, hvis filmen er skod. Teknisk set, yder denne disk blu ray formatet fuld retfærdighed på billedsiden.
Vi bliver snydt for filmens Dolby Atmos præsentation på den Nordiske Bluray og det er virkelig synd, da franchisen altid har været drevet af fedt lyddesign. Selvom store boksekampe ikke ligefrem dominerer filmen. Vi får super flot dialog, tung og atmosfærisk brug af bag- og sidekanaler under intense kampe. Det er trods de manglende kanaler velfungerende på diskens DTS-HD MA 5.1 lydspor.
Du kan tro at der intet ekstramateriale er på en nordisk Bluray…
Set/hørt på:
Billede: JVC N7 Projector Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (2xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor. Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 med Dolby Upmix. Anmeldelse skrevet november 2023
|