Diary of a wimpy kid 3 blu-ray anmeldelse
![]() Diary of a wimpy kid 3 blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 1 time og 33 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1 English Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.35:1 High Definition 1080/24p Blu-ray udgivelsesdato: 4. juni 2014 Distributør: FOX-Paramount Genre: Komedie Biograf premiere: direkte til blu-ray og dvd Instruktør: Wes Anderson Manuskript: Wes Anderson, Hugo Guiness og Stefan Zweig
Producere: bl.a. Wes Anderson, Eli Bush og Molly Cooper
Fotograf: Robert D. Yeoman
Klip: Barney Pilling Musik: Alexander Desplat Zachary Gordon som Greg Heffley
Steve Zahn som Frank Robert Capron som Rowley Beskrivelse: Diary of a Wimpy Kid er baseret på en række tegneserier skabt af Jeff Kinney i 2004, som følger en ung dreng, der forsøger at overleve i de barske teenageår i skolen. Den meget satiriske og realistiske tilgang til konceptet gjorde det til en kæmpe succes på det skrevne medie, hvilket ofte resulterer i, at man forsøger at overføre det til filmuniverset. Nu er tredje film kommet på banen og endnu en gang følger man den usikre lille dreng, der denne gang skal finde ud af, hvordan han skal overleve sommerferien. ![]() ![]() Den lille dreng Greg fortsætter stadigvæk med at være en interessant og elskværdig karakter, som belyser nogle af de meget overvældende følelser og scenarier, man oplever i de helt unge år. Han kommer tæt på nogle realistiske elementer i livet, som man kan relatere til, men det skyldes mest af alt manuskriptforfatteren bag filmen og bøgerne. Men alligevel kan man ikke blive ved med at koge suppe på konceptet og denne tredje film i rækken bliver en smule en gentagelse i sig selv og lidt langtrukkent. Man kan sagtens spore sammenhængen og den generelle røde tråd mellem de tre film, men man må i sidste ende erkende at man snart må stoppe, da indtægtskilden om muligt frister, men indholdsmæssigt mister den en gnist for hver gang.
Man kan ikke undgå at drage paralleller til den nutidige Disney Channel-kultur, hvor alt for mange serier fokuserer på irriterende teenagere og åndssvage dialoger – det er ment som en underholdningskilde til unge mennesker og børn, men hele konceptet bliver alt for pjattet og decideret pinligt. Denne film har nogle af de tendenser, hvor man stadigvæk forsøger at lokke folk til filmen gennem en række falde-på-halen-øjeblikke, men den tid er så småt ovre for filmverdenen. Børn har alligevel lyst til at se lidt mere substantielle værker, som ikke bare fiser hele handlingen af med mærkelige dialoger, spædbørnshumor og et utal af kedelige klicheer. Der en masse små, sjove øjeblikke i filmen, som uden tvivl lægger sig op ad niveauet i bøgerne – man kan sætte sig i den unge drengs sted og de ting, som sker omkring ham virker ret morsomme og absurde. Der er måske ikke særlig meget kul på handlingen eller et decideret højt tempo på udviklingen, men på en måde er det også en del af filmens charme. Den fortæller et lille udsnit af en tilfældig persons hverdag og går i dybden med de mindste detaljer. Dette kan dog også være lidt af en hæmsko for filmen, da man på den måde er nødt til at tilføje nogle urealistiske elementer i handlingen – elementer som nok aldrig ville være sket i virkeligheden. Samlet set er denne tredje film i rækken en lille reminder om, at de bør stoppe produktionen på nuværende tidspunkt. Handlingen er interessant og bibeholder charmen i karaktererne, men alligevel er det ikke nok til at få det hele til at hænge sammen en gang til. Filmen ender på en middelkarakter, da den værner om originaliteten fra bøgerne, men at bøgerne i denne sammenhæng er blevet kogt suppe på alt for meget. ![]() ![]() ![]() ![]() Her finder man blot nogle fraklippede scener samt det traditionelle kommentarspor til filmen – meget overfladisk og hurtigt overstået.
![]() Tak til FOX-Paramount / PR Nordic |