-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Doctor Strange blu-ray anmeldelse
Doctor Strange blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time & 55 minutter Lyd: DTS HD MAster Audio 7,1 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1 High Definition
Blu-ray udgivelsesdato: 16. februar 2017 Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S. Antal disk: 1 = blu-ray Genre: Action, Eventyr Biografpremiere: 28. oktober 2016 Instruktør: Scott Derrickson Manuskript: Jon Spaihts, Scott Derrickson, C. Robert Cargill Producer: Victoria Alonso, Stephen Broussard, Louis D'Esposito, Kevin Feige Fotograf: Ben Davis
Klip: Sabrina Plisco, Wyatt Smith Musik: Michael Giacchino Skuespiller:
Benedict Cumberbatch som Doctor Strange
Tilda Swinton som The Ancient One Mads Mikkelsen som Kaecilius Chiwetel Ejiofor som Mordo Rachel McAdams som Christine Palmer Benedict Wong som Wong Beskrivelse:
''Doctor Strange' fortæller historien om den dygtige, men arrogante neurokirurg Stephen Strange, der kommer ud for en alvorligt bilulykke. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og han mister til sin store fortvivlelse evnen til at operere. Da ingen andre læger ser ud til at kunne hjælpe, søger han alternativ behandling for at blive helbredt. Mødet med den åndelige verden giver ham indsigt i magi og blandt andet muligheden for at kontrollere tiden, men desværre er andre troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet og Stephen Strange må snart tage kampen op og træde i karakter som sit nye alter ego Doctor Strange.
Som vi efterhånden har set mange gange før i superheltefilmene følger vi i Doctor Strange hovedpersonens dannelsesrejse, hvor helten først skal helt ned og bide i gulvbrædderne for derefter at blive genopbygget som et nyt og bedre menneske samt superhelt, der skal forsøge at redde hele verden. Det forfriskende i denne film, er de nye karakterer og miljøer, samt et øget fokus på magi og intelligens fremfor råstyrke og våben. Man kan sige det er en actionfilm baseret mere på hjerne end på muskler, for selvom der er mange kampscener, er det ofte Steven Stranges intellekt der vinder kampene. Benedict Cumberbatch er som skabt til hovedrollen, men også alle andre roller er besat med gode skuespillerkræfter, som Mads Mikkelsen og Tilda Swinton. Den eneste årsag til at karakteren for filmen ikke kommer helt i top er det antiklimatiske opgør med overskurken, som ærlig talt virker lidt fjollet.
Doctor Strange er en utrolig flot og meget underholdende film i vanlig høj Marvel klasse, hvor spændingsniveauet og tempoet holder hele vejen igennem. De mange flotte action sekvenser og scenarier bringer referencer til klassikere som Inception og Batman Begins, men Doctor Strange har også sin helt egen stil inspireret af østens mystik. Doctor Strange’s billedside er filmet digitalt og filmen er derfor udstyret med et højt detaljeniveau både i de udendørs og de indendørs scener. De smukke udendørs scenarier er virkeligt af høj klasse, mens filmens mange mørke scener også for størsteparten fungerer godt, dog med en smule støj i billedet visse steder. I opgøret med superskurken Kaecilius kan der fremhæves en imponerende scene, hvor tiden skrues tilbage i slow motion og alligevel formår man at få billedet til at stå knivskarpt hele tiden.
Det dynamiske og medrivende lydspor leveres i DTS-HD MA 7.1 lossless og det mangler absolut ikke noget hverken bund og dybde i actionsekvenserne eller klarhed og detaljeringsgrad i dialogen eller de mere stille scener. Lydsporet virker aldrig anstrengt, men naturligt og velafbalanceret.
Anmeldelse skrevet marts 2017. Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S. Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser |