-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Frankie & Alice dvd anmeldelse
Frankie & Alice dvd anmeldelse.
Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
Region 2
Spilletid: 1 time og 37 minutter Lyd: Dolby Digital 5,1 : Engelsk, Spansk, Fransk, Tysk, Italiensk Undertekster: Dansk, Svenske, Norsk, Engelsk + 9 andre
Aspect Ration: 2.40:1Dvd udgivelsesdato: 17. april 2015 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment. Antal disk: 1 = dvd Genre: Drama Beskrivelse:
Historier om sindsforstyrrelser og galskab har fyldt det det store lærred i mange år med utallige forskellige produktioner – f.eks. skizofreni i Psycho (1960) eller den vrede morder i The Shining (1980). I nyere tid er konceptet blevet fokuseret på mindre morderiske tendenser og mere hallucinerende psykoser med spaltede personligheder – det ses bl.a. i Ron Howards mesterværk A Beautiful Mind (2001) eller i Jon S. Bairds Filth fra 2013. Fokusset er generelt blevet mere realistisk eller biografisk inspireret, og det er også gældende i den nye film, Frankie & Alice.
Filmen følger den eksotiske danser Frankie (Halle Berry), som af og til oplever nogle øjeblikke, hvor hun mister sin hukommelse. I første omgang tænker hun bare, at det er stress fra arbejdet, men hullerne i hukommelsen bliver større og større, hvilket leder hende til at søge hjælp hos en psykiater. Sammen finder de ud af, at Frankie måske lider af en sindslidelse, som hun ikke kan kontrollere.
Filmen skal have stor ros for sin tidslige atmosfære, da den formår at levere et realistisk billede af livet og kulturen i 70’erne. Tøjet, musikken og attituden er spot-on og det er en vigtig faktor for tilskuerens indlevelse i universet. Selve filmens handling starter midt i historiens kaos, hvor man godt har anet, at hovedpersonen har nogle fortrængte minder, men langt fra kender hele billedet. Derefter udvikler filmen sig med en form for retrospektivt fortællesystem, hvor vi for reaktionen i nutiden, men årsagen i flashbacks. Den snart 50-årige Halle Berry stjæler billedet med sin skønhed, og formår både at hypnotisere tilskueren med hendes udseende, men faktisk også for hendes skuespil. Når hun ikke skal charmere det lumre klientel på stripklubben, formår hun at skære ind til benet af skuespillet. Hun kan både spillet psykotisk og stabil under hektiske situationer, og det afspejler sig på filmens intensitet. Hun formår at give et realistisk billede af én person, som er spaltet i flere individer og som, på trods af at være i samme krop, slet ikke har noget tilfælles. Dog er skuespillet ikke helt oppe på det mesterlige niveau, da hun af og til falder i en mekanisk tilstand, hvor de stereotype mimikformer og overreaktioner kommer frem til overfladen. Filmen er præget af nogle ret interessante klipninger på billedsiden, som formår at integrere de forskellige personligheder såvel som tidslige forskelle i handlingen på en snedig måde. Klipningen bliver en vigtig del i filmens fortælling, og man får langsomt optrevlet mysteriet i en fin symbiose mellem handling og billedside. Man kan dog ikke undgå at savne lidt rå kanter på handlingen og lidt mere dybdegående fokus på de mørke aspekter af historien. Selvom historien og skuespillet er interessant, så er der mange aspekter, man mangler at få belyst. De mørke afgrene af den menneskelige psyke er sådan set ’censureret’, hvilket er en skam. Man har brug for nogle lidt mørkere og barske omstændigheder for at konceptet skal ramme rent i gennem hos tilskueren.
Samlet set er Frankie & Alice en fin lille fortælling fra virkeligheden bragt til live på det store lærred med hjælp fra en dygtig Halle Berry og en solid klippeteknik. Historien har dog fået poleret for mange rå kanter væk, og overordnet set mangler man lidt mere dybde og lidt mere fokus på de mørke kroge af den menneskelige psyke. Anmeldelse skrevet juli 2015. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment. Tilbage til Dvd anmeldelser |