Anmeldelse: Mænd & Høns
Dansk humor slår til igen
Efter mange år, hvor danske komedier med det sorte twist og den dystre bagvedliggende historie har ligget i skyggen af resten af den danske filmscene, og andre udfordringer er blevet prøvet af, er der endelig en film mere til samlingen af nye danske komediefilm. Med mænd og høns er danerne igen vågnet op til dåd med mere gusten humor, som har været savnet siden Adams Æbler, der som det sidste skud på stammen rullede over lærrederne i 2005, og nu, ti år efter er det endelig igen blevet tid til at læne sig tilbage og få et godt grin over de skæve karakterer og de morbide og akavede replikker.
En anderledes forening
Mænd og høns handler om at Gabriel og hans bror, Elias som Gabriel ikke bryder sig det mindste om, mødes efter mange år da deres far dør, og skal dele hans bo. Her får de overleveret en film som deres far har optaget til dem før hans dødsfald, som fortæller dem at de begge er adopterede, og nu går jagten ind på at finde deres far, hvilket fører dem til den danske ø Ork, hvor de møder deres brødre, der er mindst lige så tossede som dem selv, men noget er ikke som det skal være og alt tyder på at brødrene holder på en meget dyster hemmelighed som Gabriel og Elias ikke sådan uden videre bliver indviet i.
Sort, sær, sjov og dyster
Mænd og høns starter som en rigtig sjov film med sort humor og en evne til at gøre de enkelte klip til noget der er så morsomt at man husker det og kan grine af selve erindringen bagefter, præcis som i blinkende lygter. Samtidig er der flere af replikkerne som er klasse-replikker, man ikke glemmer igen og samtidig er der de her underlige twists ved hver karakter som gør dem hylemorsomme og skæve hver og én. Men når det så er sagt, så er det som om at filmen undervejs tager en drejning, som gør den meget dyster og der er der skruet væsentligt ned for de humoristiske bemærkninger.
Henad mod de grønne slagtere – og så alligevel ikke
På en måde følger den samme kurve som De grønne slagtere gjorde, hvor den starter sjovt og akavet, og på et tidspunkt slår den over og bliver alvorlig, og klimaks nås hvorefter stormen løsner den op igen og bliver lettende humoristisk. Forskellen er dog at handlingen i Mænd og høns (tro det eller lad være) er mere tosset og surrealistisk og det gør at den ikke helt når op på siden af De grønne slagtere. Alligevel er den helt fantastisk sjov på den der helt unikke måde som kun Anders Thomas Jensen kan få det frem og af den grund er Mænd og høns en film som jeg kun kan anbefale, fordi den sagtens kan ses flere gange og så er der nogle replikker som sagtens kunne blive sayings, som man så det med flere replikker fra de 3 foregående film fra instruktøren.
Anmeldt af Mia Christensen den. 9/2-2015
Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser
Efter mange år, hvor danske komedier med det sorte twist og den dystre bagvedliggende historie har ligget i skyggen af resten af den danske filmscene, og andre udfordringer er blevet prøvet af, er der endelig en film mere til samlingen af nye danske komediefilm. Med mænd og høns er danerne igen vågnet op til dåd med mere gusten humor, som har været savnet siden Adams Æbler, der som det sidste skud på stammen rullede over lærrederne i 2005, og nu, ti år efter er det endelig igen blevet tid til at læne sig tilbage og få et godt grin over de skæve karakterer og de morbide og akavede replikker.
En anderledes forening
Mænd og høns handler om at Gabriel og hans bror, Elias som Gabriel ikke bryder sig det mindste om, mødes efter mange år da deres far dør, og skal dele hans bo. Her får de overleveret en film som deres far har optaget til dem før hans dødsfald, som fortæller dem at de begge er adopterede, og nu går jagten ind på at finde deres far, hvilket fører dem til den danske ø Ork, hvor de møder deres brødre, der er mindst lige så tossede som dem selv, men noget er ikke som det skal være og alt tyder på at brødrene holder på en meget dyster hemmelighed som Gabriel og Elias ikke sådan uden videre bliver indviet i.
Sort, sær, sjov og dyster
Mænd og høns starter som en rigtig sjov film med sort humor og en evne til at gøre de enkelte klip til noget der er så morsomt at man husker det og kan grine af selve erindringen bagefter, præcis som i blinkende lygter. Samtidig er der flere af replikkerne som er klasse-replikker, man ikke glemmer igen og samtidig er der de her underlige twists ved hver karakter som gør dem hylemorsomme og skæve hver og én. Men når det så er sagt, så er det som om at filmen undervejs tager en drejning, som gør den meget dyster og der er der skruet væsentligt ned for de humoristiske bemærkninger.
Henad mod de grønne slagtere – og så alligevel ikke
Anmeldt af Mia Christensen den. 9/2-2015
Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser