-
Menu
- Forside
- Dolby Atmos
- DTS:X
- IMAX Enhanced
-
UHD blu-ray
Expand
- Spears & Munsil UHD HDR Benchmark
- UHD blu-ray anmeldelser
- UHD blu-ray udgivelser Expand
- Karakter til UHD blu-ray
- UHD Blu-Ray Best Of 2016
- UHD Blu-Ray Best Of 2017
- UHD Blu-Ray Best Of 2018
- UHD Blu-Ray Best Of 2019
- UHD Blu-Ray Best Of 2020
- UHD Blu-Ray Best Of 2021
- UHD Blu-Ray Best Of 2022
- UHD Blu-Ray Best Of 2023
- Film & Serie Anmeldelser
-
Best of blu-ray
Expand
- Blu-Ray Best Of 2023
- Blu-Ray Best Of 2022
- Blu-Ray Best Of 2021
- Blu-Ray Best Of 2020
- Blu-Ray Best Of 2019
- Blu-Ray Best Of 2018
- Blu-Ray Best Of 2017
- Blu-Ray Best Of 2016
- Blu-Ray Best Of 2015
- Blu-Ray Best Of 2014
- Blu-Ray Best Of 2013
- Blu-Ray Best Of 2012
- Blu-Ray Best Of 2011
- Blu-Ray Best Of 2010
- Blu-Ray Best Of 2009
- Musik
- 3D Blu-ray Expand
- Demo disc
- Konkurrencer
- Anmeldelse Af Udstyr Expand
- Hjemmebiograf Guide Expand
- Lærred Guide Expand
- Projektor Guide Expand
Mean Girls UHD 4K blu ray anmeldelse
Mean Girls UHD 4K blu ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 34 minutter
Lyd: Dolby True HD 5,1 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 1.85:1
HDR: HDR10, Dolby Vision
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 29. april 2024 Distributør: SF Studios / Paramount
Antal disk: 1 = 1 x UHD 4K blu-ray
Genre: Komedie, drama Biograf premiere: 20. august 2004
Instruktør: Mark Waters
Manuskript: Tina Fey
Producere: B.la Jennifer Danielson,Jill Sobel Messick,Lorne Michaels Fotograf: Daryn Okada
Klip: Wendy Greene, Bricmont
Musik: Rolfe Kent
Lindsay Lohan som Cady Heron
Rachel McAdams som Regina George Tina Fey som Ms. Norbury Tim Meadows som Mr. Duvall Amy Poehler som Mrs. George Ana Gasteyer som Cady's Mom Lacey Chabert som Gretchen Wieners Beskrivelse:
En skarp og humoristisk ungdomskomedie om sociale hierarkier i gymnasiet Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray
"Mean Girls" (2004), instrueret af Mark Waters og baseret på Rosalind Wisemans bog "Queen Bees and Wannabes", skiller sig ud som en ungdomskomedie der kombinerer humor med skarpe sociale observationer. Filmen udfolder Cady Herons (Lindsay Lohan) rejse fra en opvækst i Afrika til de udfordrende sociale hierarkier i en amerikansk gymnasieskole, hvor hun infiltrerer den populære klike, The Plastics, ledet af Regina George (Rachel McAdams).
Filmen excellerer i sin underholdningsværdi gennem en veludviklet komedie, der både er skarp og tilgængelig. Dialogen er spækket med mindeværdige citater og satiriske indspark, som kritisk og humoristisk udstiller en ungdomskultur og gruppepres. De levende karakterer og deres interaktioner afspejler de realistiske og ofte absurde aspekter af teenage-livet, hvilket bidrager til filmens vedvarende appel og popularitet. Desuden er "Mean Girls" præget af en række komiske situationer og forviklinger, hvor Cady's forsøg på at navigere i et ukendt socialt landskab leder til både komiske og tankevækkende øjeblikke. Dette dynamiske mix af humor og social kritik let aftagelig social kommentar dermed relevant for et bredt publikum, også os der normalt ville rulle med øjnene over at se en film om åndssvage teenagere der endnu ikke har fundet deres selvværd :-) For forældre til selvsamme, kan denne film, trods sin meget amerikanske kultur, være en god samtale starter om gruppepres og selvværd. Jeg så "Mean Girls" på et 77" LG CX Serie OLED TV,og her mødes vi af et meget solidt billede, der tilbyder en markant opgradering sammenlignet med den tidligere udgivne Blu-ray fra 2009. Faktisk er klarheden mærkbart forbedret her sammenlignet med den gamle Blu-ray. Udvidelsen af dynamikken i HDR overfører filmens naturlige varme udseende, hvor hudtonerne har et let orange/rødt udseende, som også gælder for meget af billedet. En del af de artistiske valg.
Farverne er dristige og lyse, om end noget stærkt mættede med forstærket kontrast for at optrappe det varme udseende. Sortniveauerne er fine, selvom de godt kan virke en anelse trykkede enkelte steder. Billedet fremstår lidt blødt, men igen, det er inden for filmens stil og look. Jeg sporede absolut ingen kodnings artefakter. Top arbejde, der blot forstærker den film du måske kender og giver den nyt liv. Mean girls kommer på 4K disken med 5.1 mixet fra 2004 i et Dolby TrueHD encode. Det er en dialog drevet film, med enkelte fest sekvenser hvor musikken får max gas.
Det fungerer fremragende, dialog er lige i skabet, mixet “ånder” og gør aldrig opmærksom på sig selv. Til en film af denne type er det præcis som det skal være, men er selvsagt ikke en demo favorit Denne 20 års jubilæums udgivelse indeholder alt tidligere ekstramateriale samt ny feature “Mean girls, class of 04”, der reflekterer over den originale "Mean Girls" gennem linsen af den nye 2024 film. Med interviews kigger den tilbage på den originale film og dens tidsløse betydning for flere generationer.
Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150T (2xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor. Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby TrueHD 5.1 med Dolby Surround upmixning Tak til SF Studios / Paramount Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser |