The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim blu ray anmeldelse
The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim blu ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm Zone B Spilletid: 2 timer og 14 minutter Lyd: Engelsk - Dolby Atmos Undertekster: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 2.39:1 / 16:9
Blu-ray udgivelsesdato: 10. marts 2025 Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray Genre: Animation, Eventyr, Fantasy Biografpremiere: 12. december 2024 Instruktør: Kenji Kamiyama Manuskript: Jeffrey Addiss, Will Matthews,Phoebe Gittins, Arty Papageorgiou Producer: bl.a. Carolyn Blackwood, Philippa Boyens, Pete Chiappetta, Peter Jackson Klip: Tsuyoshi Sadamatsu
Musik: Stephen Gallagher
Skuspiller:
Brian Cox som Helm
Gaia Wise som Héra Miranda Otto som Éowyn Luca Pasqualino som Wulf Lorraine Ashbourne som Olwyn Shaun Dooley som Freca Benjamin Wainwright som Haleth Beskrivelse:
En anime-fortolkning af Tolkiens univers, der udforsker Rohan-kongens kamp for overlevelse.
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
![]() “The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim” er en anime film instrueret af Kenji Kamiyama, b.la kendt for sit arbejde på “Ghost in the Shell: Stand Alone Complex”.
Filmen udspiller sig cirka 200 år før begivenhederne i “The Hobbit” og dykker ned i historien om Helm Hammerhand, den niende konge af Rohan, og hans datter Héra. Helm (super leveret af Brian Cox) er en kraftfuld og stolt leder, hvis beslutninger fører til en skæbnesvanger konflikt med de nærliggende Dunlendings. Héra, (Gaia Wise), er en viljestærk og handlekraftig ung kvinde, hvis rolle i fortællingen bringer en ny dimension til det ellers mandsdominerede univers…. og ja… det føles sgu lidt påtvunget. Freca, en ambitiøs og magtsyg herre fra Dunland, foreslår en alliance gennem ægteskab mellem sin søn Wulf og Héra. Helm afviser, hvilket fører til en voldsom konfrontation, hvor Helm dræber Freca med et enkelt slag. … herfra er det en “hævnhistorie”, da Wulf, (Luke Pasqualino), søger hævn for sin fars død. Han samler en hær af Dunlendings og allierede fra Haradrim, inklusive krigere på mægtige olifanter (gigantiske, uhyggelige elefanter på meth) for at angribe Rohan. Under det efterfølgende slag bliver Rohan forrådt, og Helm og hans folk tvinges til at trække sig tilbage til den gamle fæstning Hornburg, senere kendt som “Helm’s Deep”. Her står de over for en lang og hård belejring under den barske vinter kendt som “Den Lange Vinter”. I løbet af denne tid påtager Héra sig ansvaret for at organisere forsvaret og opretholde moralen blandt de belejrede. Hendes styrke og beslutsomhed bliver afgørende for deres overlevelse. Helm selv bliver en legendarisk figur under belejringen. Han foretager natlige udfald mod fjenden, blæser i sit horn og spreder frygt blandt Dunlendings. Til sidst findes han død, stående og frosset, hvilket cementerer hans status som en mytisk helt. Efter Helms død leder hans nevø, Fréaláf Hildeson, en modoffensiv, der genvinder kontrollen over Rohan og baner vejen for en ny æra i kongerigets historie. Musikken i filmen er leveret af Stephen Gallagher, en prisvindende komponist og fra New Zealand. Gallagher har tidligere arbejdet på “The Hobbit”-trilogien og har komponeret sange som “Blunt the Knives” og “The Torture Song” til “An Unexpected Journey”. I “The War of the Rohirrim” formår Gallagher at fange essensen af Tolkiens verden ved at inkorporere traditionelle instrumenter og melodier, der afspejler Rohans kultur og arv. Hans score tilføjer en dybde og emotionel resonans til filmen, der understøtter både de episke kampscener og de mere intime øjeblikke mellem karaktererne. Samlet set er “The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim” en lidt b-films tilføjelse til Tolkiens filmiske univers. Mens anime-stilen(der til tider ikke helt ved om den skal være 2D eller 3D) kan være en smagssag, og fokus på krig og konflikt til tider overskygger karakterudviklingen, tilbyder filmen en dybere forståelse af Rohans tidlige historie og oprindelsen til Helm’s Deep. For dedikerede “Lord of the Rings”-fans vil denne film sandsynligvis være en berigende oplevelse, der kaster lys over en mindre udforsket del af Middle-earths rige fortælling.Jeg er bare glad for at den er færdig ;-) ![]() Filmen har sit helt eget look i denne skægge anime stil jeg faktisk ikke er så bekendt med. Så jeg kan ikke sige noget om standarden. Dog står billedet flot og velbalanceret, ingen spor af kompressions problemer, “halo” eller blocking.
![]() Vi får simpelthen DOLBY ATMOS sporet på denne nordiske Blu-ray, og halleluja igen for det!. Det kan være vores bønner er blevet hørt, og at vi oftere når der ikke tilbydes en nordisk 4K disk bliver tilbudt ATMOS mixet. Her er det et ret saftigt og detaljeret mix, med god aktivitet, perfekt integreret dialog og må man rose: En dejlig cinematisk dynamik. Det soniske er i topform på denne film og løfter troværdigheden i fortællingen meget.
![]() Blu-ray-udgivelsen af “The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim” indeholder en række spændende ekstra materialer, der giver seerne et dybere indblik i filmens tilblivelse og univers. Blandt de mest bemærkelsesværdige featuretter er:
- “Return to Helm’s Deep: History Becomes Legend”: Denne 12 minutter og 53 sekunder lange dokumentar udforsker filmens historie og dens adaption fra Tolkiens værker til det store lærred. Seerne får indsigt i de kreative beslutninger og den historiske baggrund, der formede fortællingen. - Middle-Earth and Anime: A Marriage of Creativity” - “Héra: A New Hero for Middle-Earth” Set/hørt på:
Billede: JVC N7 projektor Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 Processor. Afspiller: Oppo UHD 205 Bluray afspiller, lydspor: DOLBY ATMOS Anmeldelse skrevet april 2025 Tak til SF Studios / Warner Bros |